Alanya - Tyrkiet

Generel og historisk information om Alanya og Tyrkiet spækket med billeder.Tyrkiets historie klik

På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur. Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst. Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya, der her havde skibsværft og flådehavn. Den travle handelsby med en befolkning af grækere, jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne. Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage i Alanya og således var stedets første turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima fået den moderne turisme til at blomstre.

Det er stejlt og varmt at gå op i citadellet, men man kan tage en taxi eller dolmus til hovedporten og gå gennem de gamle gader med husruiner fra seldsjukkisk og osmannisk tid. Fra øverste bastion ”Ic kale” er der en storslået udsigt over havet, byen og Taurus-bjergene. Nede ved havnen ligger Kizil Kule (Det Røde Tårn) opført i 1225 som en del af forsvarsanlægget. Det ottekantede tårn fungerede som cisterne for at sikre byens vandforsyning under en belejring. Det seldsjukkiske skibsværft fra 1227, hvor sultanen lod sine krigsskibe bygge, er anlagt i store hvælvinger under klippen og bruges endnu af Alanyas fiskere.

Fra havnen kan man med båd komme rundt om borgklippen og se de forskellige havgrotter. ”Drypstenshulen” Damlatas er tilgængelig fra byen. Den har en konstant temperatur på 23 grader C og svagt radioaktiv luft, der er gavnlig for astmapatienter. Ligger tæt ved Kleopatra beach som er en meget flot strand som efter myten var Kleopatras yndlingssted. 19 km vest for Alanya ligger Incekum (fin sand) beach med alle muligheder for vandsport. Alanya er en meget moderne by med alle muligheder og kaldes for middelhavets perle i Tyrkiet.

Byen
Alanya har efterhånden udviklet sig til en af Tyrkiets største feriebyer. Men selv uden turisterne er byen stor med sine knap 150000 indbyggere. Fra centrum strækker byen sig da også adskillige kilometer i begge retninger. Alanya er nemlig delt op af den store halvø der ligger omtrent midt i byen. Vest herfor ligger Kleopatra-stranden der går for at være byens bedste. Det ligner en myretue i sommermånederne når tusinder af turister nyder solen på den udemærkede sandstrand. Der er udlejning af solstole og parasoller og diverse vandsportsaktiviteter som paragliding, surfing og bananbåde kan prøves. Øst for halvøen ligger så Keykubat Beach der faktisk er mere lavvandet, men spredte klipper i vandet gør stranden knap så attraktiv. Der er små snackbarer på begge strande. Alanya er også delt på langs af den stærkt trafikerede strandvej der omkring centrum giver storbystemning i ét stort kaos af biler, busser og mennesker der alle mener at have førsteret til vejen. For foden af halvøens østlige side ligger Alanyas lille havn, hvor der udover en lille lokal fiskerflåde, også findes udflugtsbåde der stort set alle har samme tur på programmet, nemlig rundt om halvøen. Her kommer man forbi det gamle skibsværft, der i dag bruges af de lokale fiskere, Kleopatras grotte, fosforgrotten osv. Fra havnen kan man også se byens vartegn, det store røde vandtårn der kunne rumme 120000 liter vand. Det er bygget i 1226 og fungerer i dag som museum. Overfor udflugtsbådene ved havnen ligger en stribe udendørs barer, her er der fuld fart på om aftenen med dunkende diskorytmer. Mellem havnen og den trafikerede hovedgaden ligger nogle små gågader med butikker der sælger guld & sølv, kopitøj, læder, tæpper og souvenirs. Byens sælgere er temmelig påtrængende og ikke sjældent funderer man over hvorfor man egentlig gider at bruge sin ferie på at sige nej i en uendelighed. Gågaderne når op til hovedgaden og på den anden side af den ligger byens bazarområde der gør sig bedst om fredagen når der er marked. Udvalget her er stort set det samme som i gågaderne, men det store frugt og grønt marked fylder dog det meste og giver bazaren er herlig stemning. Umiddelbart ved siden af markedet, lige ved den store hvide moské, ligger byens dolmusstation. Også hovedgaden er som nævnt fyldt med liv, på begge sider er der masser af forretninger, banker, tourbureauer osv.

Kleopatra Beach
Kleopatra Beach
Udsigt over Alanya fra toppen af halvøen
Udsigt over Alanya fra toppen af halvøen Alanyas hovedgade ved centrum
Alanyas hovedgade ved centrum

For foden af halvøens vestlige side, lige hvor Kleopatra-stranden starter, finder man Damlatas-grotten, en mindre drypstensgrotte hvis fugtige luft skulle have en helbredende virkning på især astmapatienter. Her er åbent far 10.00-19.00. Har man et sammenpresset program kan grotten sagtens springes over, den er ikke særlig stor og temmelig turistet, ihvertfald de gange jeg var der. Selve halvøen er én stor attraktion, gamle osmannske huse ligger smukt på bjergskråningerne og øverst finder man borgen Iç Kule med den 6.5 km lange mur. Det er ikke fordi der er så meget tilbage af borgen, men et par bygninger og en gammel byzantinsk kirke fra 1100-tallet står stadig. Det var Alaedin Keykubat der byggede den lange mur og borgen, men allerede i omkring år 200 f.kr. opførte piraten Tryphon en fæstning på toppen af halvøen. Man siger at dette sted var det sidste der faldt da romerne under ledelse af Pompejus gik i kamp mod kystens pirater. Borgen ligger 250 meter over havet og man har en forrygende udsigt over Middelhavet, Alanya og ikke mindst de smukke Taurus-bjerge. Borgen har åbent fra 9.00-19.00. Alanya er præget af mange tyske turister, men slet ikke påvirket på samme måde som f.eks Side, hvor der bliver kigget langt efter en hvis man ikke taler tysk.

Herligt frugt- og grønt marked i Alanya
Herligt frugt- og grønt marked i Alanya

Marked i Alanya
Marked i Alanya

Kleopatra Beach ved halvøen
Kleopatra Beach ved halvøen

Byen har masser af restauranter med mad fra hele verden og i alle prislag. Et måltid på en almindelig restaurant koster ca. 60-80 kr., så Tyrkiet er ikke så billig som tidligere. Selvfølgelig kan det gøres meget billigere i de små lokale spisehuse, men vil man spise “europæisk” er det noget dyrere. McDonalds og Burger King findes naturligvis også her, men hvorfor ikke bare holde sig til den lækre lokale mad, det tyrkiske køkken bliver regnet for det 3. bedste i verden. Alanya er berømt for sit natteliv og ungdommen strømmer da også til byen i sommermånederne. Høj musik vælter ud af de neonoplyste barer, her er det lidt svært at tro man er i Tyrkiet. Det er det også når man ser prisniveauet på barer og diskoteker, man kommer nemt af med en formue. Alanya har et arkæologisk museum, det ligger lige ved rundkørslen hvor Kleopatra-stranden starter. Åbent fra 8.00-12.00 og fra 13.30-17.30. Byen er som nævnt ret stor og kan godt virke lidt beskidt, kaotisk og med voldsom trafik. Til gengæld kan man her indsnuse lidt lokal tyrkisk atmosfære, noget der efterhånden er en sjældenhed i områdets feriebyer. Alanya har mange mellemklassehoteller der som oftest er udsolgt i hele sommerperioden, men kommer man på lavbudget er der mange muligheder i de lokale kvarterer længst væk fra stranden. Banker, kontantautomater, internetcaféer og posthus findes naturligvis også i byen. Mod øst kommer området Obaköy og mod vest de nyere feriebyer Payallar, Avsallah, Koakli og Yesilköy der primært tiltrækker tyske turister.

AKTIVITETER/FORLYSTELSER I ALANYA:
Vandsport: Jetski, bananbåd, paragliding osv. findes på Kleopatra-stranden. Hamam: Findes der adskillige af i byen. Man kan som regel blive hentet på sit hotel og sat af samme sted år man er færdig. Waterplanet: 65000 m2 stort vandland med rutchebaner, bølger osv. Ligger ca. 30 km fra Alanya i retning mod Side. Dykning: Masser af udbydere på havnen, der kan også tages certifikat.

Byens øststand, Keykubat Beach
Byens øststand, Keykubat Beach
En af Alanyas gågader med masser af butikker
En af Alanyas gågader med masser af butikker

Fra havnefronten, her er der gang i den om aftenen
Fra havnefronten, her er der gang i den om aftenen
Udflugter

Dimçay:
En tur til floden Dimçay er en klassisk tur fra Alanya. For nogle år siden en fin oplevelse, men området er i dag temmelig overrendt og adskillige restauranter langs floden tilbyder massebespisnig af turister. Floden og bjergene er da stadig smukke, men i dag skal man altså noget længere væk for at opleve det som trak turister til området for 8-10 år siden. Undgå floden i weekenderne da tyrkerne selv elsker at holde picnic i området. Dimçay har sit udløb ca. 8 km fra Alanya mod øst og herfra kører man så ind i landet langs floden.

Manavgat, floden og Side:
Ca. 6 km nord for Side ligger byen Manavgat med floden af samme navn. En tur ned ad den er en klassisk udflugt fra sydkystens feriebyer, så flere tusinde turister går hver dag ombord i en af de mange både der sejler ud til Middelhavet. Her finder man en udemærket strand og ved udmundingen er der etableret flere dambrug som tiltrækker pelikaner og andre subtropiske fugle. Ellers er det om at holde øje med de små skildpadder der lever i floden, hvis vand selv i sommermånederne kun er 15°C, da det kommer oppe fra Taurus-bjergene. En stor kontrast til Middelhavets lune bølger. Fra Manavgat er det også muligt at sejle mod nord op mod bjergene, på et tidspunkt bliver strømmen dog for kraftig og man bliver nødt til at vende om. Strømmen kommer fra et par små vandfald som man kan køre op og kigge på, de er ikke særligt imponerende og området med souvenirbutikker og caféteria er i den grad overrendt. Manavgat by har marked hver mandag og det er en god oplevelse. udover de sædvanlige kopivarer, læder, smykker osv. sælges også frisk frugt og grønt, fetaost, honning og andre madvarer. I det hele taget er byen et fint sted at handle, priserne er generelt lavere end i Alanya og Side. Banker og kontantautomater findes også. Ca. 6 km syd for Manavgat ligger feriebyen Side. Her finder man masser af kulturelle seværdigheder, men det romerske teater der kunne rumme 15000 tilskuere og bygget i det 2. århundrede er højdepunktet. Her er åbent fra 9.00-17.00 og entréen er ca. 50 kr. Fra teatret og ind i landet findes et stort område med ruiner, omfattende basilika, byport og en søjleallé. Ved byporten ligger Side Museum på venstre hånd. Det er indrettet i de gamle romerske bade og er bestemt anbefalelsesværdigt. Her er åbent fra 8.00-17.00 og entrén er ca. 25 kr., børn halv pris.

Floden Dimçay
Floden Dimçay

Manavgat by og floden
Manavgat by og floden

Vandfaldet i Manavgatfloden
Vandfaldet i Manavgatfloden

Aspendos og Kursunlu vandfaldet: Disse to attraktioner ligger ikke umiddelbart ved siden af hinanden, men er en rigtig god udflugt der kombinerer kultur og natur på bedste vis. Ca. 40 km vest for Side ligger det romerske teater Aspendos der betragtes som det bedst bevarede teater i verden. Det er især pga. den intakte scenevæg at det imponerer. Aspendos er bygget i den romerske kejser Marcus Aurelius’ regeringstid og kunne rumme 15000 tilskuere. Teatret blev restaureret after at Atatürk var på besøg, og han besluttede ligeledes at det skulle tages i brug igen. I dag bliver der således opført store værker som Romeo & Julie, Aida og Carmen. Der er gode parkeringsmuligheder og på området findes toilet og bod med forfriskninger. Entré ca. 50 kr., børn halv pris. Til højre for teatret er der skilte til et udkigspunkt hvorfra man har en fantastisk udsigt over teatret. Aspendos ligger ca. 4 km inde i landet fra hovedvejen mellem Alanya og Antalya, men umiddelbart efter man er drejet fra vejen vil man på højre hånd se en ejendommelig skæv bro. Den er fra Selsjukkisk tid, men blev senere restuareret af osmannerne. Fra Aspendos kan man køre ad hovedvejen mod Antalya. Ca. 12 km fra byen viser et skilt mod Kursunlu vandfaldet 7 km inde i landet. Der er gode parkeringsmuligheder ved området og efter at have betalt entré på ca. 10 kr (halv pris for børn) er der adgang til den forholdsvis store park. Skilte fører ned til parkens største attraktion, vandfaldet, men området er meget mere end det. Følg de afmærkede skilte rundt i parken hvor der flere steder er lavet små broer over den brusende flod. Der er masser af fisk og der skulle også være skildpadder, men dem så jeg ingen af. Naturen er vidunderlig smuk og parken er stor nok til at man længst væk fra indgangen føler sig lidt alene i verden. Undgå at komme i weekenderne, især om sødagen, da de lokale nyder deres fridage i parken. Et tip er at medbringe drikkevarer hjemmefra, en sodavand koster 15-20 kr. Er man til mere kultur og historie ligger ruinbyen Perge lige i nærheden.

Det romerske teater i Side

Ruiner i Side

Teatret i Aspendos

Antalya:
Antalya er den vestlige middelhavskyst centrum. Ca. en million mennesker mener man at der bor i byen med forstæder og det gør Antalya til Tyrkiets 6. største by. Det mest spændende ved Antalya er så afgjort den gamle bydel Kaleiçi med den hyggelige havn. Området er fra Selsjukkernes tid mens mange af de gamle restaurerede huse stammer fra osmannsk tid. De smalle stræder med lokalt byliv giver Kaleiçi en charmerende stemning. Det kan absolut anbefales at købe et kort over den gamle bydel, de kringlede gader gør det svært at orientere sig. Kortet vil også være en god hjælp til at finde de attraktioner der er i området. F.eks. den knækkede minaret, Kesik Minare, der har haft en omskiftelig tilværelse. Det var oprindelig et romersk tempel fra det 2. århundrede men blev lavet om til kirke af byzantinerne i 6. århundrede. Ca. 100 år senere blev kirken ødelagt af araberne, men genopbygget som moské af selsjukkerne. Da Peter I af Cypern indtog Antalya blev moskéen nu til kirke igen, men ikke for lang tid, omkring 1500-tallet overtog osmannerne stedet og brugte det som moské. Som sådan fungerede det indtil 1896 hvor bygningerne blev ødelagt af en brand. I dag er der således kun ruiner tilbage, der er ikke adgang til området, men udefra har man et fint overblik. Kaleiçi har i sin tid været beskyttet af en bymur, men den er stort set væk, her og der ses dog tårne der har udgjort en del af byens forsvar. Den gamle byport, Hadrian-porten fra år 130, står endnu på hovedgaden Atatürk Caddesi. Mere spændende er der langs Cumhuriyet Caddesi, en anden hovedgade der omkranser Kaleiçi. Her finder man det gamle klokketårn og den 38 meter høje Yivli Minaret, byens vartegn, bygget af Sultan Alaeddin Keykubat. Lige overfor på den anden side af Cumhuriyet Caddesi ligger Antalyas bazar. Den er ikke særlig stor, men med den lange gågade ved siden af giver det udemærkede shoppingmuligheder. Fra Yivli Minareten kan man gå et par hundrede meter mod vest ad Cumhuriyet Caddesi. Her ligger en stor plads hvorfra man har en fantastisk udsigt over den gamle bydel og marinaen med de smukke bjerge i baggrunden. Marinaen er ganske lille, men meget idyllisk og her ligger udflugtsbådene parat hvis man skulle have lyst til en tur ud på havet. Går man fra den store plads på Cumhuriyet Caddesi et par hundrede meter mod vest finder man turistinformationen og det danske konsulat. Uden for Kaleiçi er Antalya som enhver anden storby med højhuse, larm, trafik og et intens byliv. Ønsker man at overnatte i Antalya ligger der de mest charmerende små pensioner i Kaleiçi, opført i de gamle restaurerede osmannske huse.

Vandfaldet i Kursunlu parken

Den idylliske gamle havn i bydelen Kaleiçi i Antalya

Yivli minareten i Antalya

Pamukkale & Hierapolis:
Pamukkale er en unik naturoplevelse der kun kan ses få steder i verden. Kalk dannet af varme kilder skaber det fænomen der mest af alt ligner et snelandskab. Istaplignende formationer dannet af aflejret kalk får automatisk tankerne derhen. I tusindvis af år har det været kendt at en dukkert i de varme kilder havde en helbredende effekt, de rygter nåede helt til Rom som byggede Hierapolis år 190 f.kr. Højtstående embedsmænd og andre i det øvre hieraki strømmede til Hierapolis for at restituere sig og få bugt med bla. gigt som det kalkholdige vand skulle være særlig godt for. Byen har dækket et stort område, desværre er det meste ødelagt efter et jordskælv i 1300-tallet. Her og der kan man dog se flotte søjler og porte men det mest velbevarede er det smukke teater med plads til 12000 tilskuere. Det ligger lidt gemt bagved indgangen til Pamukkale Thermal men det kan kraftigt anbefales at tage turen de 200 meter op ad grusvejen, teatret er imponerende med velbevarede søjler og statuetter. Pamukkale har altid tiltrukket mennesker, i 1980’erne da Tyrkiet oplevede det store turistboom, så mange, at man frygtede at området helt ville forsvinde pga. slid og tankeløshed fra myndigheder og turister. I dag er området sat på UNESCO’s liste over bevaringsværdig natur og der er således kun adgang til et meget lille stykke af Pamukkale. Man kan ikke længere bade i de originale bassiner, to kunstige er konstrueret og indgangen til dem er ved Pamukkale Thermal lige ved busholdepladsen. Entré ca. 80 kr. Umiddelbart ved siden af Pamukkale Thermal ligger et museum med genstande fra Hierapolis, åbent dagligt fra 8.30-12.30 og 13.30-19.00. Går man forbi museet kommer man så til at lille afmærket stykke hvor man kommer ganske tæt på de flotte kalkaflejringer. Skoene skal af og ønsker man at soppe i de kunstige bassiner skal man passe på det glatte underlag. Et skilt siger at der ikke må fotograferes, men det ser ikke ude til at blive håndhævet. Entré til Pamukkale & Hierapolis ca. 35 kr. Husk godt med vand og en hat til at beskytte hovedet, der er kun få steder med skygge.

Bassiner i Pamukkale
Denizli
Pamukkale ligger ikke lange fra storbyen Denizli hvor der er gode muligheder for at overnatte. Normalt kører man bare gennem byen når man skal fra turistbyerne til Pamukkale, men gør et stop, og nyd den ægte tyrkiske hverdag.
Søjlerester i den romerske by Hierapolis ved Pamukkale

Transport

Til korte ture er dolmus det nemmeste og billigste transportmiddel. Man venter sjældent mere end et minut eller to før der kommer en dyttende dolmus. Man betaler når man stiger ind og råber stop når man skal af. En tur inde for byområdet koster ca. 7 kr. Dolmus i Alanya er ikke helt så organiseret som i andre tyrkiske byer, det kan være svært at se den præcise rute. Men bor man langs kysten kan man være sikker på at langt de fleste dolmus har retning mod centrum. Skal man længere væk anbefales det at tage en taxi. I Alanya ligger adskillige tourarrangører, det kan ofte være en god idé at sammenligne pris og indhold flere steder før man beslutter sig. Også disse steder er det muligt at prutte om prisen. Man kan også leje en bil hvilket er at anbefale, men vær opmærksom på at vejene omkring Alanya ikke er lige gode alle steder. Husk i øvrigt at have forsikringerne i orden hvis du lejer bil! Fra Alanya er der bus til bla. Manavgat, Antalya og Konya.

Strandene

Strandene omkring Alanya er ganske udemærkede, men lejer man en bil kan man sagtens finde nogle dejlige strande og bugter med krystalklart vand som f.eks Ulas Beach ca. 5 km vest for Alanya. Her koster det dog penge at komme ind men stranden er at fint alternativ til bystrandene.

Vejret

Klimaet på Tyrkiets sydkyst kan være uudholdeligt for os danskere, dagtemperaturer i sommermånederne på omkring 40° er ikke ualmindeligt. Dertil kommer at det til tider er meget fugtigt i området omkring Antalya/Alanya. Højeste gennemsnitlige temperaturer og soltimer:

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dag
14°
16°
17°
21°
25°
32°
34°
36°
33°
27°
21°
16°
Nat
6°
7°
8°
10°
14°
19°
24°
23°
21°
15°
10°
8°
Soltimer
5
5
6
7
9
11
12
12
10
7
6
5

Fakta

Religion: Muslimer (religionsfrihed)
Indbyggertal: Ca. 63 millioner (Alanya ca.150000)
Hovedstad: Ankara
Valuta: Lira (1.000.000 Lira = 1 Lira = ca. 4,40 kr.), det anbefales at veksle i Tyrkiet, store kurssvingninger. Se den aktuelle kurs her. De fleste steder kan man også benytte Euro der er meget udbredt i Tyrkiet.
Vejen til Alanya: Langt de fleste rejsebureauer har afgange til Antalya i sommerperioden. Fra Københavne kan man flyve med Turkish Airlines til Istanbul og derfra videre til Antalya. Fra lufthavnen i Antalya til Alanya er der ca. 2 timers kørsel.
Flyvetid: 3 t. 30 min. Kbh./Billund-Antalya
Lufthavn: Ny flot lufthavn i Antalya. God plads, ren og pæn med udemærkede ventearealer. Gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder.
Indrejsekrav for danske statsborgere: Gyldigt pas. Ophold i max. 3 måneder uden visum.
Pillepas: Ikke nødvendigt.
Tidsforskel: Sommer +1 time / Vinter +1 time
Turistsprog: Engelsk
Øvrigt: Se udenrigsministeriet rejsevejledning til Tyrkiet.

Mustafa Kemal, med tilnavnet Atatürk, var oprindelig general i den osmanske hær. Efter 1. verdenskrigs slutning hvor forskellige magter gik ind i det detroniserede rige, forlod Atatürk hæren for at samle en modstandsbevægelse der skulle fordrive besættelsesmagterne. Atatürk fik magten over hæren, og franskmændene der var gået ind i Anatolien i den sydøstlige del af landet var de første der stod for tur. Det kom ikke til store kampe da franskmændene trak sig ud frivilligt. Så kom turen til armenerne og georgierne som med magt blev presset tilbage. Også Italien trak sig ud frivilligt og tilbage var så englænderne og grækerne der var tyrkernes hovedfjende.
Smyrna, det nuværende Izmir, blev stedet hvor det store slag skulle slås, grækerne havde samlet sig her, men et langvarigt slag og senere et overraskelsesangreb fordrev grækerne. Englænderne trak sig ud og den 9. september 1922 var Izmir befriet.

Et stort arbejde ventede forude, landet skulle genopbygges stort set fra bunden. Atatürk afskaffede monarkiet og Mehmet 6. flygtede ud af landet og fik ophold i England. Ismet Inönü, en nær ven til Atatürk, fik i 1923 en fredstraktat med England på plads og med anerkendelse af de tyrkiske grænser i Lausanne-traktaten var Tyrkiet som selvstændig stat en realitet i 1923. Atatürk ønskede det bedste fra den vestlige verden og indførte derfor det latinske alfabet, obligatorisk skolegang og kapitalisme med omfattende statsstøtte til private virksomheder. Men fremfor alt afskaffede Atatürk sharia-lovgivningen og indførte et retssystem med principper fra Schweiz, Frankrig og Italien. Desuden blev det forbudt for mænd at bære Fez og kvinder slør.

I 1938 dør Atatürk til stor sorg for befolkningen og hans nære ven Ismet Inönü overtager magten.
Se endvidere om Tyrkiet: Tyrkiet

Se Tyrkiet – lej en lejlighed i Alanya / Mahmutlar

Navnet stammer fra den seldsjukkiske sultan Alaaddin Keykubat, som byggede byen op sådan som vi kender den i dag, i 1224. Indbyggertallet varierer meget fra sommer til vinter. Det officielle indbyggertal er dog ca. 100.000 hvoraf ca. 15.000 er europæe
På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur. Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst. Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya, der her havde skibsværft og flådehavn. Den travle handelsby med en befolkning af grækere, jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne. Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage i Alanya og således var stedets første turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima fået den moderne turisme til at blomstre.
Det er stejlt og varmt at gå op i citadellet, men man kan tage en taxi eller dolmus til hovedporten og gå gennem de gamle gader med husruiner fra seldsjukkisk og osmannisk tid. Fra øverste bastion ?Ic kale? er der en storslået udsigt over havet, byen og Taurus-bjergene. Nede ved havnen ligger Kizil Kule (Det Røde Tårn) opført i 1225 som en del af forsvarsanlægget. Det ottekantede tårn fungerede som cisterne for at sikre byens vandforsyning under en belejring. Det seldsjukkiske skibsværft fra 1227, hvor sultanen lod sine krigsskibe bygge, er anlagt i store hvælvinger under klippen og bruges endnu af Alanyas fiskere.

Fra havnen kan man med båd komme rundt om borgklippen og se de forskellige havgrotter. ?Drypstenshulen? Damlatas er tilgængelig fra byen. Den har en konstant temperatur på 23 grader C og svagt radioaktiv luft, der er gavnlig for astmapatienter. Ligger tæt ved Kleopatra beach som er en meget flot strand som efter myten var Kleopatras yndlingssted. 19 km vest for Alanya ligger Incekum (fin sand) beach med alle muligheder for vandsport. Alanya er en meget moderne by med alle muligheder og kaldes for middelhavets perle i Tyrkiet.

Fra Hammerslag

Ejendomsmarkedet i Danmark har de sidste fem år været ophedet.
Køberkartotekerne bugner og folks rådighedsbeløb til ejendomskøb er steget som følge af en generel sund økonomi, tunet op med rekordlave renter, afdragsfrie lån, garantilån og voldsomme friværdier. Friværdien i danske ejendomme, altså de penge man har stående i mursten når gælden er trukket fra, har for nylig passeret den magiske grænse: 1 BILLION KRONER! – eller tusind milliarder kroner.
Ja, det lyder vildt og man skulle ikke tro at der findes boligmarkeder, hvor tingene går endnu stærkere end herhjemme, men det gør det i……Tyrkiet.

Hammerslag er i to specialudsendelser taget til den tyrkiske riviera, nærmere bestemt Alanyaområdet, det sted hvor de fleste skandinavere indtil videre har købt feriebolig i Tyrkiet.

Vi tager temperaturen på et boligmarked der ikke ligner noget andet vi kender.

Det er helt viiiiiildt…
Siden danskerne fik lov til at erhverve fast ejendom i Tyrkiet for godt to år siden, har ejendomsmæglerne / ejendomsformidlerne i Tyrkiet, og især i Alanya-området, oplevet en ren sneboldeffekt med hensyn til salget af fritidsboliger.

”I starten gik det rimeligt med salget”, fortæller den danske entreprenør Jan Albrechtsen, fra firmaet Al-con der bygger lejligheder i Alanya.
”I et af vores komplekser solgte vi 9 lejligheder og det tog cirka to måneder, men i dag går det endnu stærkere. Vi har for nylig solgt en projekt med 60 lejligheder på kun 17 dage”, fortæller Jan Albrechtsen.

En anden aktør i Alanyaområdet, er den danske ejendomsformidler Jacob Christensen fra firmaet Homeco. Han fortæller at han solgte godt 60 lejligheder i de første 14 dage af januar 2005 og at han igennem de sidste par år har solgt godt 400 lejligheder til danskere.

I dag står danskerne nærmest i kø for at købe lejligheder og både entreprenører og ejendomsformidlere oplever endda hvordan danskerne i stigende grad også er begyndt at købe ferielejligheder pr. fjernsalg. Det er handler, hvor køberen eksempelvis aldrig har været i Alanya, eller i hvert fald aldrig har set grunden, hvorpå der skal bygges et lejlighedskompleks, og som så alligevel køber en endnu ikke bygget lejlighed via internettet eller telefonen.

I Alanyaområdet har de købere, der var hurtige og fik en lejlighed sidste år, oplevet prisstigninger på helt op til 100 procent på deres lejlighed. I et konkret tilfælde fik et ældre dansk ægtepar inden for fjorten dage to uafhængige bud der lå 50 procent højere end det de havde givet for deres lejlighed blot fire måneder tidligere.

Slangen i paradiset
Tyrkisk bolighandel ligner ikke noget vi kender hjemmefra og selvom der på nuværende tidspunkt er meget langt mellem historierne om folk der er blevet snydt eller bare skuffet i en bolighandel, så er det alligevel tilrådeligt at være på vagt – det er det jo altid. Man kan også sige det på en lidt mere firkantet måde, at det bedste værn imod at blive snydt i Tyrkiet er dig selv.

I Tyrkiet kan en købsaftale være på en enkelt A-4 side, mod de store hæfter, rapporter og tillæg vi kender i en købsaftale hjemme i Danmark. Det siger næsten sig selv at der ikke er plads til de mange juridiske forbehold, reguleringer, rettigheder, servitutter med mere, som følger enhver dansk bolighandel, på et stykke A-4-ark. Der er stort set ingen forbrugerbeskyttelse i Tyrkiet og det betyder eksempelvis, at hvis en mægler fortæller dig noget som er forkert i forbindelse med en bolighandel, så kan du have meget svært ved at komme efter personen bagefter.

Desuden ligger man typisk 20-30 procent af købsprisen på bordet i forbindelse med underskrivelsen af købsaftalen, og da der nemt kan gå op til 2 måneder inden du får dit skøde på ejendommen fra de Tyrkiske myndigheder har du reelt dine penge ude at svømme i tillid til din mægler.

Ved nybyggeri er det også meget normalt at man lægger ca. 30 procent af købsprisen, når man skriver under. Sådan noget som at byggefirmaet stiller med en bankgaranti eller det at du først betaler for din lejlighed når du modtager nøglen, er stort set ikke brugt – og derfor gælder igen at du skal have fuld tillid til vedkommende du køber af.

Man har selvfølgelig altid sin købsaftale, både ved de opførte lejligheder og dem som er købt på projektstadiet, og det dokument er ifølge tyrkisk lov et bindende dokument også i forhold til mægleren / entreprenøren. Med det kan du bagefter kræve din ret til din del af ejendommen eller den grund som måske kun ligger der, men det er alt sammen noget som man først skal igennem det tyrkiske retssystem med – og det ønsker de færreste nok at prøve.

Se Hammerslag i Tyrkiet
Alt i alt er Tyrkiet et meget spændende marked med sine mange facetter, muligheder og en udvikling der går stærkere end det meste – lidt for stærk vil nogen måske mene.

Det næste store skridt for tyrkerne bliver deres mulige indtræden i EU, og de kæmper for hver dag med at komme et skridt nærmere en optagelse. I oktober måned i år starter de egentlige optagelsesforhandlinger mellem EU og Tyrkiet, hvor man skal fastlægge retningslinierne for en mulig optagelse. Hvis det lykkes tyrkerne at komme ind i varmen, så vil interessen for at købe ferieboliger i landet højest sandsynlig ikke blive mindre, men hvor mange år der går og om de i det hele taget kommer med er der nok ingen der ved med sikkerhed.

På de følgende sider kan du læse meget mere om Tyrkiet og køb af ferieboliger, og hvad du skal være opmærksom på. Hovedvægten er lagt på Alanya og omegn, men der er mange andre steder i Tyrkiet som også kunne have interesse for en køber af en ferielejlighed.

Desuden har vi lavet et forum, hvor man kan give sin mening om boligkøb i Tyrkiet til kende og måske sende et godt råd eller en erfaring om Tyrkiet og bolighandel, videre til de andre.

Tyrkiet – Alanya mv. Rejseholdet i Alanya

Her ligger Tyrkiet
Rejseholdet, som vi kalder os, har foreløbig været i Tyrkiet 2 gange. Første gang i 1990, anden gang i 2001. I begge tilfælde gik turen til Alanya, hvorfra vi foretog udflugter langs kysten og ind i landet. Jeg har altid selv været imponeret af den betydning, som Tyrkiet (Lilleasien) har haft for den vestlige civilisation. Mange af de tidlige græske filosoffer som Thales fra Milet – kom fra vestkysten af det, som vi idag kalder Tyrkiet. Kong Midas, som ønskede at forvandle alt til guld, boede her. Legendariske Troja, som jeg har hørt om fra barnsben, ligger i Tyrkiet. Homer er efter sigende født i Izmir. Guderne Apollo, Artemis og Afrodite kommer her fra. Da Prometheus havde stjålet ilden fra Guderne, blev han af Zeus forvist til den østlige del af Tyrkiet. Eufrat og Tigris, som vander livets træ i Paradiset, har deres udspring i Tyrkiet. Cleopatra valgte den tyrkiske middelhavskyst til sin bryllupsrejse. Alexander den Store kunne heller ikke modstå Anatoliens fristelser. Abraham kom (muligvis) fra den sydøstlige del af Tyrkiet. Paulus gjorde et ophold på to år i Efesus, før han fortsatte sin udbreden af det kristne budskab. Jomfru Maria, Maria Magdalena og Johannes levede her til deres død. Silkevejen, som bl.a. Marco Polo fulgte til Kina, går gennem Tyrkiet. Admiral Piri Reis, som udarbejdede de første korrekte kort over Amerika og Atlanterhavet, kom her fra. Og tro det eller lad være, Julemanden – Sankt Nicholas – er født her. Overalt i Tyrkiet finder man minder om denne glorværdige fortid. Jeg bilder mig ikke ind at være ekspert i tyrkiske forhold efter sammenlagt 4 ugers besøg, men måske kan du alligevel have lidt fornøjelse eller ligefrem gavn af at læse om vores oplevelser.
Også denne gang landede vi i Antalya, som har en international lufthavn. Flyvetid knap 4 timer. Det første skilt, vi så, advarede om, at vi ville få en bøde på ikke mindre end 80 millioner (80.000.000) TL (tyrkiske lira), hvis vi trodsede rygeforbudet. Et slag på lommeregneren viste, at det svarede til ca 500 danske kroner. Herefter blev vi i busser transporteret 120 km østpå til Alanya, en køretur på godt 2 timer med et mindre ophold undervejs. Her fik vi en idé om det tyrkiske prisniveau, da vi for 100 kroner fik 35 kroner tilbage ved køb af 6 ½-liter øl og et par flasker vand.

Klima og geografi
Klik for en vejludsigt
Vejret i den sydlige og vestlige del af Tyrkiet er almindeligt middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. I det centrale Anatolien er somrene også varme og tørre, men vintrene kan være meget kolde. I nord ud mod Sortehavet regner det indtil 330 dage om året, mens klimaet i de østlige bjergegne nærmest er alpint.

Som det fremgår af ovenstående, er det en god idé at besøge Tyrkiet udenfor den varmeste periode. Vores første tur fandt sted i juli måned under ekstreme varmeforhold. Vores seneste besøg foregik i første halvdel i september med dagtemperaturer omkring 30 grader, nattemperaturer omkring 20 grader og med en vandtemperatur på 23-24 grader. Det anbefales at lægge sine besøg i april/maj eller i september/oktober. Men i øvrigt er det tyrkiske middelhavsklima mildt om vinteren. 10-15.000 turister bor i Alanya i vinterperioden. Satellitfoto af TyrkietTyrkiet har knap 70 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor på landet. De største byer er Istanbul (7.4 mill.), hovedstaden Ankara (3.2 mill), Izmir(2.7 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 99% af befolkningen er muslimer, størsteparten tilhører den suni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog hører til samme sproggruppe som finsk og ungarsk. Det tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet. Geografisk og kulturelt rummer Tyrkiet så mange ekstremer, at det vil tage et helt liv at udforske dem. For dem, som sætter pris på badeliv, tilbydes rent, blåt vand og pragtfulde strande. Turkiet har mere end 8000 km kystlinie mod Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Arealet udgør mere end 775.000 km² med grænse mod Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent beliggende i Asien (Anatolien)og 3 procent i Europa (Trakien) betragtes Tyrkiet som en bro mellem øst og vest. Som det fremgår af ovenstående satellitfoto er størsteparten af Tyrkiet bjergområde, som gradvist stiger, jo længere man kommer øst på. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurus bjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af højdepunkterne – både bogstaveligt og i overført forstand – er de betagende vulkaniske landskaber i Cappadocia i det centrale Anatolien med dets karakteristiske søjler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af års erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstens terrasser, som er dannet af århundreders løb af termale kilder. Ararat bjerget i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark efter sigende strandede efter syndfloden. De talrige caravanserais – datidens moteller – langs Silkevejen samt de utrolige moskéer vidner om de store kulturperioder under Seljukkerne og Ottomanerne. Men inden vi kaster os ud i alle disse herligheder, vil jeg berette lidt om Tyrkiets historie. Hvis du ikke kan vente på at tage hul på ferieherlighederne, så klik her, så springer du forelæsningen over.

Tyrkiets historie
Også denne gang havde vi forberedt os inden afrejsen. Én af de turistguider, vi anskaffede, indeholdt godt 100 siders beskrivelse af Tyrkiets historie, så jeg kan selvfølgelig kun give dig en overfladisk gennemgang på disse sider.
Hittitterne
Det første kendte folkeslag var Hittitterne, som dominerede Anatolien fra bronzealderen (ca 2000 BC). Indtil år 1900 kendte man stort set kun hittitternes eksistens fra ældgamle ægyptiske skrifter samt fra biblen. I 1834 fandt en fransk arkitekt ved et tilfælde nogle gamle ruiner i nærheden af Bogazkale, men disse blev ignoreret, da man fandt det usandsynligt, at der skulle have været en gammel civilisation på et sådant øde sted sted. Men i 1905 fandt et tysk hold et antal lertavler med information om disse hittitter. Det lykkedes at tyde sproget, og det viste sig, at man havde fundet de ældste vidnesbyrd til dato om indo-europæiske fund. I dag ved vi, at hittitterne kom til Lilleasien fra den anden side af Sortehavet. Hittitterne var et steppefolk, som tilbad et stort antal forskellige naturguder, bl.a. en solgudinde og en stormgud. De medbragte mange mytologiske figurer fra deres hjemland. Hittitterne overtog efterhånden hele Anatolien, og i 1594 BC slog de endog det magtfulde Babylon. Og i 1288 BC slog de Ægypten i slaget ved Kadesh, hvorefter der blev indgået en fredsaftale. Som så ofte før blev aftalen beseglet af et ægteskab, denne gang mellem datteren af Hattusilis III og farao Ramses II. På et tidspunkt besatte de størsteparten af det nuværende Syrien. Perserne og Grækerne
Fra omkring 1150 BC begynde grækerne at invadere den vestlige del af Anatolien. Og den hittittiske krigsmaskine “gik i knæ”, da grækerne angreb Troja omkring 1250 BC. Den masive invandring fra de græske øer og bystater lagde et kraftigt pres på hittitterne, og en række små kongedømmer foranstaltede mindre oprør. I 546 BC erobrerede perserne under kong Kyros det vestlige Anatolien og tog kong Krøsus til fange. Omkring 330 BC blev Perserne “sat på porten” af Alexander den Store, der som bekendt tilkæmpede sig herredømmet fra Grækenland til Indien. I 334 BC indtog han Byzans på sin felttog mod Persien. Efter Alexanders død (323 BC) sloges hans generaler om boet, og det græske verdensrige begyndte at gå i opløsning. Romerne
Næste fremmede stormagt i Anatolien var romerne. Først blev der indgået et forbund med Rom. I 133 BC lod Pergamons konge riget gå i arv til Rom – uvist af hvilken årsag. Dette medførte en del uro og oprør, som blev nedkæmpet med hård hånd af bl.a. Pompejus. Julius Cæcar afsluttede dette arbejde, og det var ved den lejlighed, han udtalte de kendte ord “Jeg kom. Jeg så. Jeg sejrede”. Efter en periode med uro sænkede roen og freden sig over Anatolien, og velstanden voksede. Romernes liberale indstilling til religiøse forhold gav gode vilkår for udbredelse af kristendommen. Fx boede Paulus mere end 2 år i Efesos, og hans mange rejser i bl.a. Anatolien er levende beskrevet i Apostlenes gerninger. Efter ødelæggelsen af Jerusalem i år 70 flygtede mange jøder til det centrale Anatolien, hvor de fandt et fristed. Evangelisten Johannes menes at havde skrevet det fjerde evangelium i Efesos. Jomfru Maria skal have boet i en hytte i nærheden, indtil hendes død. Filip rejste til Pamukkale, hvor han senere led martyrdøden. Det byzantinske rige
Efter at have vundet borgerkrigene i Rom (år 312) besluttede kejser Konstantin, at flytte det romerske imperiums hovedstad. Valget faldt på en lille by Byzantium ved Bosporus, og i 330 indvidede man den nye hovedstad, som fik navnet Konstantinopel. I virkeligheden døbte Konstantin byen Ny Rom, men i praksis kom den til at hedde Konstantinopel. Kort før sin død overgik Konstantin til kristendommen, som blev den officielle religion i det byzantinske rige. Det romerske imperium blev del i et vestromersk og et østromersk rige. Mens den vestlige del af riget blev invaderet af goter, vandaler, frankere m.fl. trivedes den østlige del – den byzantinske – udmærket. Fra det 7. århundrede begyndte den arabiske invasion, som introducerede islam i Anatolien. I 675 påbegyndte araberne en belejring af Konstantinopel, som kom til at vare 4 år. Byen holdt dog stand på grund af sine solide bymure. Men gradvis mistede det byzantinske rige flere og flere af sine provinser til araberne, men der var dog også perioder med opblomstring. Afslutningen kom i 1453, da Konstantinopel blev indtaget og skiftede navn til Islamboul – Islams By. Seldjukkerne
I det 11. århundrede grundlagde en relativ ukendt tyrkisk stamme, seldjukkerne en stat i Iran med Isfahan som hovedstad. Seldjukkerne viste sig at være vældige krigere. Efter omvendelse til islam betragtede de sig som arvtagere til de områder, som var blevet erobret under og efter Muhamed. De lå i stadig kamp med byzantinerne. Fjendtligheden var dog ikke større, end at man kunne stå sammen og slå mongolske invasionsforsøg tilbage. I de følgende år oprettedes den anatolske seldjukkiske stat som en del af det store seldjukiske rige, der regerede over det, der nu er Tyrkiet, Iran og Irak. Seldjukkerne blev stadig oftere udsat for mongolske overfald, ligesom de også blev presset af korsfarerne. Osmannerne
Osman (1258-1326)Og nu dukkede en ny aktør op på den anatoliske scene, osmannerne. En legende fortæller om en flok udmattede seldjukker under ledelse af Alaeddin af Konya, som var hårdt trængt af en flok mongoler. Netop som alt håb var ude dukkede en rytterskare op på en bakketop og blandede sig i kampen på seldjukkernes side. Da den taknemlige Alaeddin efterfølgende spurgte om den fremmede leders navn, lød svarer “Mit navn er Ertugrul, og jeg er far til Osman”. Osmannerne, som de siden blav kaldt, slog sig ned i det vestlige Anatolien, og grundlagde Det osmanniske imperium. Snart efter overgik de til den islamiske tro. I 1453 var osmannerne under Mehmet Erobreren stærke nok til at indtage Konstantinopel. Den prægtige domkirke Hagia Sofia ændrede status til en moske. Ottomanerne fortsatte med at udvide deres territorium og beherskede snart Syrien, Ægypten og Saudi Arabien med de hellige byer Mekka og Medina. Under sultan Suleyman den Prægtige (1495-1566) strakte rigets grænser sig fra udkanten af Wien til den persiske golf, og fra Krim til Nordafrika så langt sydpå som Ethiopien. Det ottomanske rige fortsatte med at vokse, indtil det i 1683 led sit første større nederlag ved belejringen af Wien. Suleymans efterfølgere kunne imidlertid ikke fastholde det osmanniske imperiums magt, og en lang nedtur begyndte. Det ottomaniske riges undersåtter gjorde oprør, som ofte blev støttet af de europæiske stormagter. Efter bitre opgør i 1832 blev kongedømmet Grækenland grundlagt, og serberne, bulgarerne, rumænerne, albanerne, armenerne og araberne fulgte snart efter med krav om selvstændighed. De europæiske stormagter sværmede som gribbe over det smuldrende imperium. Uheldigvis tog Tyrkiet parti for Tyskland under første verdenskrig. Og i 1918 gik de krigens sejrherrer i gang med at dele Tyrkiet: Irak og Palæstina blev overdraget til England, Syrien og Libanon til Frankrig osv. Det så sort ud for “Europas syge mand”, som man kaldte Tyrkiet. Men .. “når nøden er størst…”
Mustafa Kemal Atatürk
Kemal ‘Atatürk’ MustafaAtatürk er født i 1881 i Saloniki, dengang en ottomansk by. Hans far døde, da Mustafa var dreng. Han gik først på en religiøs skole, men kom herefter på en moderne skole. I 1893 kom han på militærakademiet, hvor hans matematiklærer gav ham navnet Kemal, som betyder perfektionist. Herefter blev han kaldt Mustafa Kemal. I 1905 forlod Mustafa Kemal militærakademiet med rang af kaptajn. Han blev udstationeret i Damaskus, hvor han sammen med kolleger dannede en bevægelse “fædreland og frihed” i modstand mod sultanens despotiske styre. Han vandt hæder for sin indsats i Albanien og Tripoli. I 1915 blev oberst Mustafa Kemal nationalhelt for sit forsvar af Gallipoli, og det lykkedes at kaste invasionsstyrkerne tilbage. I de følgende 2 år tjente han som general for ottomanske styrker i Palæstina og Aleppo. I 1919 startede Mustafa Kemal en uafhængighedskrig for at slippe af med det forhadte sultanstyre. Og den 23. april 1920 blev der dannet en nationalforsamling. I juli 1923 underskrev regeringen Lausanne traktaten sammen med England, Frankrig, Grækenland, Italien m.fl. Og i oktober blev Ankara udnævnt til hovedstad for den nye tyrkiske stat, og Mustafa Kemal blev valgt til præsident. De følgende år gennemførte Mustafa Kemal et stort antal reformer i landet. Der blev etableret et nyt politisk og juridisk system, både regering og undervisning blev sekulært (dvs verdsligt i modsætning til religiøst baseret), kvinderne fik flere rettigheder, det latinske alfabet blev indført i stedet for det arabiske osv. Desuden blev der lavet masser af reformer af videnskab, landbrug og industri. I 1934 gav nationalforsamlingen han tilnavnet “Atatürk”, som betyder “Tyrkernes fader”. I 1938 efter nogle måneders sygdom døde denne store statsmand, men han lever stadig i den tyrkiske befolknings bevidsthed. Hver by har en statue af ham, og hans billede er hængt op i talrige forretninger. Heldigvis lykkedes det Atatürks efterfølger, Ismet Insny at holde Tyrkiet neutral under anden verdenskrig. I dag er Tyrkiet en republik, baseret på et demokratisk, verdsligt flerpartisystem. Nationalforsamlingen vælges ved frie valg, og landet styres af en regering under ledelse af en premierminister. Tyrkiet har været medstifter af OECD og the Black Sea Economic Cooperation Organisation, medlem af NATO, Europarådet og Europaparlamentet samt associeret medlem af EU. Tyrkiets forhåbninger om at komme med i EU trues desværre af problemer med menneskerettighederne, en ustabil økonomi samt ikke mindst vedvarende problemer med de kurdiske mindretal, som udgør ca 10 millioner.

Lille tyrkisk sprogguide
Det tyrkiske sprog skrives som nævnt med latinske bogstaver, dog anvendes nogle få specialtegn. Der lægges almindeligvis lige meget tryk på alle stavelser.