Alanya har efterhånden udviklet sig til en af
Tyrkiets største feriebyer. Men
selv uden turisterne er byen stor
med sine knap 150.000 indbyggere.
Navnet stammer fra den seldsjukkiske
sultan Alaaddin Keykubat, som byggede byen op sådan
som vi kender den i dag, i 1224. Indbyggertallet varierer
meget fra sommer til vinter. Det officielle indbyggertal
er dog ca. 100.000 hvoraf ca. 15.000 er europæere.
Den 250 m høje
borgklippe
På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje
borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur.
Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel
mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst.
Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som
vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya,
der her havde skibsværft og flådehavn. Den
travle handelsby med en befolkning af grækere,
jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne.
Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage
i Alanya og således var stedets første
turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima
fået den moderne turisme til at blomstre.
|
Kleopatra-stranden
Fra centrum strækker byen sig da
også adskillige kilometer i begge
retninger. Alanya er nemlig delt
op af den store halvø der ligger
omtrent midt i byen. Vest herfor
ligger Kleopatra-stranden der går
for at være byens bedste. Det ligner
en myretue i sommermånederne når
tusinder af turister nyder solen
på den udemærkede sandstrand. Der
er udlejning af solstole og parasoller
og diverse vandsportsaktiviteter
som paragliding, surfing og bananbåde
kan prøves. Øst for halvøen ligger
så Keykubat Beach der faktisk er
mere lavvandet, men spredte klipper
i vandet gør stranden knap så attraktiv.
Der er små snackbarer på begge strande.
Alanya er også delt på langs af
den stærkt trafikerede strandvej
der omkring centrum giver storbystemning
i ét stort kaos af biler, busser
og mennesker der alle mener at have
førsteret til vejen. For foden af
halvøens østlige side ligger Alanyas
lille havn, hvor der udover en lille
lokal fiskerflåde, også findes udflugtsbåde
der stort set alle har samme tur
på programmet, nemlig rundt om halvøen.
Her kommer man forbi det gamle skibsværft,
der i dag bruges af de lokale fiskere,
Kleopatras grotte, fosforgrotten
osv. Fra havnen kan man også se
byens vartegn, det store røde vandtårn
der kunne rumme 120000 liter vand.
Det er bygget i 1226 og fungerer
i dag som museum. |
Diskorytmer
Overfor udflugtsbådene
ved havnen ligger en stribe udendørs
barer, her er der fuld fart på om
aftenen med dunkende diskorytmer.
Mellem havnen og den trafikerede
hovedgaden ligger nogle små gågader
med butikker der sælger guld &
sølv, kopitøj, læder, tæpper og
souvenirs. Byens sælgere er temmelig
påtrængende og ikke sjældent funderer
man over hvorfor man egentlig gider
at bruge sin ferie på at sige nej
i en uendelighed. Gågaderne når
op til hovedgaden og på den anden
side af den ligger byens bazarområde
der gør sig bedst om fredagen når
der er marked. Udvalget her er stort
set det samme som i gågaderne, men
det store frugt og grønt marked
fylder dog det meste og giver bazaren
er herlig stemning.
Mange lejlighder til salg i Tyrliet.
Umiddelbart
ved siden af markedet, lige ved
den store hvide moské, ligger byens
dolmusstation. Også hovedgaden er
som nævnt fyldt med liv, på begge
sider er der masser af forretninger,
banker, tourbureauer osv.
|
