Hvordan vi købte
vores lejlighed i Alanya/Mahmutmar.
Via Internettet søgte vi informationer om Tyrkiet,
ferieområder og ejendomsmæglere.
Efter en måned havde vi fastlagt at vi ville
vises om af 4 forskellige ejendomsfirmaer – og
aftalt tid hvornår vi ville vises omkring.
Undervejs fandt vi det vi søgte hvorfor vi aflyste
mødet med den 4. mægler.
Alle vores aftaler havde vi sat til kl. 10 om formiddagen
– hvis vi skulle have sat tidspunktet i dag ville
vi nok have foretrukket at starte tidligere –
det bliver hurtigt varmt nå man løber op
til 6-8 sal for at se udsigten…..
Før man kontakter et mæglerfirma skal
man gøre op med sig selv hvad man ønsker.
Vores ønsker var:
Havudsigt
Minimum 100 m2
Min. 1 stue 2 soveværelser
Bjergudsigt
Ikke for langt fra vandet (800 m max)
Ikke fra langt fra større by.
Gode indkøbsmuligheder.
Samt et ønskværdigt prisniveau –
og en max. pris.
De tre ejendomsmæglere vi valgte blev:
Eksperten Bolig en underafdeling af www.Tyrkieteksperten.dk:
Dygtig og professionel
Ingunn fra Norge bosat i Side:
Rodet og utroværdig
Tyrkiet Boliger.
Professionel
Havde et projekt de brændte meget for –
men jeg havde svært ved at forestille mig udsigten
fra en kommende 6’ sal – da jeg blev vist
rundt på en bananmark.
Efter at have været rundt med de tre ejendomsfirmaer
og set på mange projekter og færdigbyggede
lejligheder – besluttede vi os for at se en af
de lejligheder vi havde set første dag igen.
Begejstringen var ikke blevet mindre og vi besluttede
at købe den. Eksperten Bolig tager sig af alt
det praktiske – og alt hvad vi skulle var at få
en oversættelse af den fuldmagt vi skulle give
til Eksperten Bolig – for at få dem til
at ordne resten.
Nogle af de ting vi fandt frem til som var væsentlige
for os medens vi var der nede var:
Støj:
Man skal give sig tid til at høre om der er generende
trafikstøj (det værste er accelererende
lastbiler) – eller om der er en minaret
(kl. 4.30 kan man ikke smile så meget og sige
det er skønt med en alternativ kultur)
meget tæt på. Alanya har et højt
støjniveau - trafik, turister, turistfælder
etc. Der er mere fredeligt i Mahmutlar.
Udsigt:
Havudsigt henover tagrygge spækket med olietønder
beregnet til varmt vand er ikke kønt.
Afstande:
Gå-afstand til vandet er et must! - Jo kortere
des bedre! I bakket område - er 800 m i overkanten
når det er varmt!
Tiden ind til Alanyas centrum: ca. 15 min. på
gå-ben hvis afstanden er 1,5 km.
......og ca. 15 min. fra Mahmutlar - med "Doolmus"
der kører meget ofte - afstand ca. 12 km.