Dimhulen
Åbent hver dag
kl. 10-18
Kør fra Alanya imod Mahmutlar -
følg Dim floden.
Entré: 8 YTL
Tyrkiske navn: Dim Magerasi
Hvis man har set
en drybstenshule før er der ikke
noget nyt at hente her - der er mange
trapper op og ned så bentøjet
skal være i orden. Husk at vaske
hænderne efter besøget i
hulen (gelænderet er snusket).
Ca. 11 km. fra Alanya
centrum finder du en af Tyrkiets største
drypstenshuler, der er åben for
offentligheden. Hulen er på en gang
både den ældste og nyeste
seværdighed i Alanya, da den først
blev åbnet for offentligheden i
1998. Drypstenshulen er 360 meter lang,
og det højeste punkt er 232 meter
over havet. Fra indgangen åbner
der sig til venstre et kæmpe rum
på omkring 310 meter, mens der til
højre findes et mindre men lige
så interessant hulrum.
Hulen er udstyret med konstrueret gangsystem
i træ og beton, som gør det
muligt at komme rundt i hulen uden at
ødelægge de skrøbelige
stalagmitter som ses overalt. I den inderste
del af hulen findes en lille indsø.
Selv om de prægtige stalagmit- og
stalaktit-formationer er blevet beundret
siden antikken, blev de først undersøgt
af huleforskere i 1986. De fandt ud af,
at hulen gennem årtusinder har været
tilholdssted for hyrder, hvis dyr har
græsset i det nåleskovsdækkede
bjerglandskab omkring hulen.
Dens konstante temperatur
på 22-23 grader er et behageligt
kuldechok på en varm sommerdag.
|
Drypsten
Drypsten dannes,
når kulsyreholdigt vand passerer gennem
kalk (calciumkarbonat, CaCO3). Under passagen
omdannes en del af kalken til "bikarbonat",
dvs. caliumhydrogenkarbonat (Ca(HCO3)2). Dette
stof er opløseligt og føres videre
med vandet. Når vand, som indeholder bikarbonat,
trænger ind i et hulrum, vil en del af
kulsyren spaltes, og der afgives CO2, ganske
som det sker, når man tager kapslen af
en sodavand. Dette tab af CO2 bevirker, at calciumbikarbonat
omdannes til kalk (calciumkarbonat), som er
uopløseligt. Denne kalk må udfældes,
og det sker i alle punkter, hvor vandet pibler
frem.
Drypstenshulen Dim Magerasi
i Tyrkiet. Her ses både stalaktitter og
kalksøjler. Hvis vandet drypper fra hulhedens
loft, vil kalken afsættes i dråbepunktet
og en drypsten er ved at blive skabt. Det afhænger
af flere faktorer, hvor hurtigt drypstenen vokser:
syreindholdet i vandet, vandets temperatur og
den relative fugtighed i drypstenshulen. Det
er ikke ualmindeligt, at en drypsten kun vokser
ca. 1 cm på 100 år, men flere eksperimenter
har vist væksthastigheder for drypsten
på ca. 2,5 cm. pr. år, og før
eller siden vil hulen blive fyldt med drypsten.
Når dråberne rammer
gulvet, vil endnu en del af kalken blive udskilt,
og der dannes efterhånden en opadvoksende
søjle, en stalagmit. De almindelige drypsten,
som vender nedad, hedder derimod stalaktitter.
Over lang tid vil de to mødes, sådan
at der dannes en søjle af kalk fra gulv
til loft i drypstenshulen.
I områder med drypstenshuler
vil det sivende, kulsure vand skabe hulheder
i kalkklippen. Når loftet over dem bliver
for tyndt, styrter det ned, og der dannes et
jordfaldshul. Et landskab med drypstenshuler,
underjordiske floder og jordfaldshuller kaldes
karst.
|