• Unikt kompleks beliggende kun 20 m fra stranden.
  • 2 store balkoner med smukt smedejernsgelænder hvor der fra den ene er flot udsigt til stranden samt poolområdet.
  • Velindrettet lejlighed med 2 gode værelser samt åben køkkenafdeling.
  • Eksklusivt køkken med mange fine detaljer bl.a.marmorbordplade.
  • Badeværelse med bl.a. flot skabsarrangement samt væghængt toilet.
  • Dejligt haveanlæg med bl.a. stisystemer i skiffer samt hyggelig aften belysning.
  • Fantastisk poolområde med masser af plads til hele familien.
  • Flot indgang samt trappeopgang i marmor med flot smedejernsgelænder.
  • Privat postkasse til lejligheden.
  • Flotte fyldningsdøre i hele lejigheden.
  • Tilhørende vicevært og gartner for optimal vedligeholdelse af komplekset.
  • Indbygget skabsarrangement i gangen.
  • Beliggende kun 200 m fra bazar-markedet.

Alanya/Mahmutlar Tyrkiet

Vores nye lejlighed

GENERELLE DETALJER:
Stor udendørs swimmingpool med børnepool - Stor have med smukke blomster og træer - Generator - Vand depot - Vandpumper - Gartnere – Vicevært.

Ejendomsdetaljer:
Antal etager: 6 - vores ligger på 5´
Havudsigt: Ja
Bjerg udsigt: Ja

Elevator: Ja

Dørtelefon.

Kvadratmeter: 126 m2 + 2 store altaner.
Byggeår: Juni 2005
Sted: Alanya/Mahmutlar

Stort Marked om tirsdagen lige nedenfor.
Her kan købes alt fra "Turist" ting - til dagligvare.

75 m til stranden.

  • To stor balkoner med bjergudsigt og havudsigt fra begge den ene er 9 m den anden er 7 m.
  • Aircondition i alle opholdsrum.
  • Solcelleanlæg.
  • Hårdehvidevarepakke i sølv/stål bestående af vaskemaskine, emhætte, ovn, opvaskemaskine, kogeplade, køl og frys.
  • Solgardiner i hele lejligheden.
  • Vinduer: Plastvinduer med termoruder.
  • Gulve: Smukke klinkegulve lagt i mønstre.
  • Lofter: Stuklofter med bl.a. spotlight i stuen.

Strand: 75 meter
400 m Mahmutlars nye centrum.
12 km Alanya.
Småforretninger overalt.

Stort supermarked: 25 m.

Adressen og hvordan man kommer der til se Transport


Køb kunst : kunstmaler.dk

 

 

 

Boliger i Tyrkiet, Ejendomme i Tyrkiet, Lejligheder i Tyrkiet:

TOLDBESTEMMELSER 

Følgende varer kan indføres toldfrit i Tyrkiet: 

1 video kamera og 5 bånd

1 tv, radio, båndoptager og cd-afspiller

1 bærbar computer og 1 skrivemaskine

1 mobil telefon, kikkert

3 forskellige musik instrumenter

Sportsudstyr til eget forbrug

200 cigaretter og 5 liter vin eller spiritus

VALUTA 

Der er ingen begrænsning for indførelse af udenlandsk valuta, men til gengæld må man hverken ind- eller udføre tyrkisk valuta, hvis denne overstiger 5.000 USD. Udenfor turistområderne, vil EURO'en måske ikke være særlig kendt, så derfor vil det være en god ide at medbringe USD.

ELEKTRICITET 

Elektriciteten i Tyrkiet er 220 V ligesom i Danmark, og danske stik passer generelt overalt, så man ikke behøver at medbringe en adapter.

MOBILTELEFONER

Mobiltelefoner fungerer fint i Tyrkiet. Der kan dog opstå afbrydelser. Det er temmelig dyrt at ringe fra en dansk mobil telefon, men SMS-beskeder derimod er ikke så dyre og virker fint.

KLIMA OG BEKLÆDNING 

Ved middelhavskysten er sommeren lang og solskinsrig og vinteren kort og mild. Fra ultimo april til november kan man stort set gå i sommertøj hele tiden. Om vinteren skal man sørge for at medbringe en regnfrakke samt varmt tøj. 

Hvis man rejser rundt i bjergene, vil det være en god ide at medbringe noget varmt tøj, da det kan blive lidt køligt om natten. I østTyrkiet/" title="tyrkiet">tyrkiet og ved Sortehavet er det nødvendigt med varmt tøj i vinterperioden. Det er ligeledes nødvendigt med en regnfrakke ved Sortehavet i sommerperioden. 

Skoene tages af inden man træder ind i en moské og kvinder skal dække armene og have et tørklæde på hovedet.

I TYRKIET 

DRIKKEVAND 

Det anbefales, at man kun drikker vand på flaske, men vandet fra hanen kan godt bruges til at børste tænder i. I sommermånederne skal man huske at drikke rigeligt med væske – ca. fire liter om dagen. De dage, hvor det er meget varmt, bør man endda drikke mere. 

BADNING 

Tyrkiske strande er både rene og sikre at bade fra, og mange af dem har modtaget ,Det blå Flag af EU for renhed og sikkerhed.

SHOPPING 

Det er stort set billigt at shoppe overalt i Tyrkiet. Man kan købe tæpper eller kelims, kunsthåndværk, smykker, tøj og krydderier til gode priser. I Den Store Basar i Istanbul er der mere end 4000 butikker, og her kan man stort set købe alt. I Basaren såvel som på markederne skal man "prutte om prisen", men i de almindelige forretninger og stormagasiner er der faste priser på alle varerne.

NATTELIVET

Nattelivet i store byer og på turiststederne er fyldt med diskoteker og musikbarer. Bodrum er berømt for det livlige natteliv, der fortsætter til langt ud på morgenen. Det tyrkiske natteliv udfolder sig til den lyse morgen på de talrige natklubber, hvor man kan nyde tyrkisk mad og farverige variete-forestillinger. Diskotekerne i de større byer og i ferieområderne er med på alt det sidste nye. I Ankara,Istanbul og Izmir opfører det statslige symfoniorkester og den statslige opera og ballet værker af tyrkiske og udenlandske komponister og koreografer, ofte anført af internationalt kendte dirigenter. Foruden de nationale teatres egne forestillinger kan man ofte overvære gæstespil af udenlandske teatergrupper.

SPILLEKASINOER

Tyrkiet er begyndt at legalisere visse spil. På spillekasinoerne, som fortrinsvis findes på de mest eksklusive hoteller i de større byer og på mange feriesteder, kan de eventyrlystne muntre sig. Husk blot at medbringe passet.

TRADITIONER OG SKIKKE

Tyrkiet har en gammel kultur, og dette kan ses ud fra dens skikke. Tyrkerne er et meget høfligt folkefærd. Ude på landet hilser alle på hinanden. Tyrkerne går ikke efter titler. Mændene bliver kaldt ved deres fornavn efterfulgt af "Bey", og kvinderne bliver også kaldt ved deres fornavn efterfulgt af "Hanim".Hvis man vil være meget høflig, kan man sige "Beyfendi" eller "Hanimefendi". 

Tyrkerne er meget høflige overfor ældre mennesker, og de ældre mennesker bliver respekteret, selv om de er fattige. Unge mennesker respekterer ældre mennesker, såvel som deres egne forældre.

SPROG

De mest talte fremmedsprog er engelsk og tysk. I nogle turistområder kan man dog klare sig på dansk. Den yngre generation af by-folk taler engelsk, og nogle af de ældre taler fransk. 

Det tyrkiske sprog tilhører den uralaltaiske sproggruppe. De ældste skrifttegn fra det tyrkiske sprog stammer fra år 700, og kan ses den dag i dag i Mongoliet. Det tyrkiske sprog er nemt for danskerne, da det stort set udtales som det staves. På side 82 finder De en lille ordbog.

ÅBNINGSTIDER

Statslige kontorer 8.30-12.30;13.30-17.30, lukket lørdag og søndag

Banker 8.30-12.00;13.30-17.00, lukket lørdag og søndag

Åbningstider kan afhænge af turistområdet 

Butikker 9.30-19.00 hver dag i turistområderne

HELLIGDAGE

1 Januar Nytårs dag

23 April National børne- og uafhængighedsdag 

19 Maj Atatürk mindedag og ungdoms- og sportsdag

30 August Sejrsdagen (uddrivelse af invasionsstyrkerne i 1922)

29 Oktober Republikkens dag (årsdagen for grundlæggelsen af republikken Tyrkiet)

HISTORIE

DEN FORHISTORISKE PERIODE 100.000 – 2000 f.KR.

De første tegn på beboelse i Anatolien stammer fra den palaeolitiske periode (500.000 – 12.000 f.Kr.). De største hule-beboelser blev fundet i Kemer og Antalya områderne.

Den første kendte by i verden, Catalhöyuk, som ligger nordøst for Konya går helt tilbage til 6500 f.Kr. Husene blev bygget af mudder, med indgang på taget. Husene blev ligeledes pyntet med vægmalerier, og det var her man fandt det første landskabsmaleri.

I starten af bronzealderen var der flere byer i Anatolien. Alacahöyuk og Hattusas var de største religions- og administrative centre for Hattis folket i Centralanatolien. Troja var den største by i den ægæiske region. 

Omkring år 2300 f.Kr. brændte Troja ned, og Anatolien gennemgik store forandringer. 

DEN HITTITISKE PERIODE 2000 – 1250 f.KR.

Hittitterne kom til Anatolien i år 2000 f.Kr. fra Caucasus og slog sig ned i Kussara og Hattusas. De regerede næsten hele Tyrkiet. De førte krige, og havde en meget høj kultur. 

Under hittitternes styre blev Troja den vigtigste by i hele vest Anatolien. I år 1200 blev Troja på ny tilintetgjort, og den hittitiske stat blev splittet til flere små stater. 

DE SMÅ STATER I ANATOLIEN 1250 – 494 F.KR. 

I år 1200 blev grækerne mere magtfulde i det vestlige Anatolien. Ionien blev grundlagt omkring Smyrna (Izmir). Jonerne levede også i Miletos, Efes og Priene i år 1000. Dengang levede der mange berømte poeter og filosofer fra den vestlige verden i Ionien.

Caria blev grundlagt syd for Ionien tæt ved det, vi i dag kender som Bodrum, Fethiye og Marmaris. Den mest kendte Carianske konge var Kong Mausolus, som byggede et enormt monument i Halikarnassos (Bodrum). Lycia lå øst for Caria og Pamphylia omkring Antalya. 

Omkring år 1200 opstod Uratu kongeriget omkring Lake Van. De urartæiske kolonier dækkede store områder i det østlige Anatolien. Det urartæiske kongerige blev tilintetgjort af Mederne i år 500 f.Kr. 

Frygierne kom til landet i år 1200 og grundlagde et kongerige. Hovedstaden var Gordion, og Midas var den mest berømte konge. Da frygierne udvandrede i år 700 f.Kr., kom lydierne, som gjorde Sart til deres hovedstad. Den mest berømte lydiske konge, kong Krøsus, erobrede næsten alle områder i Ionien. 

PERSERNE 494 – 334 f.KR. 

Perserne var de første erobrere, som styrede hele det område, som vi i dag kender som Tyrkiet. Utallige krige med grækerne hindrede velfærden for perserne. Kulturen blev holdt inden for paladserne, så den persiske indflydelse forblev meget lille i regionen. 

DEN HELLENISTISKE PERIODE 334 – 133 f.KR. 

Den makedonske kong Alexander den Store erobrede Grækenland, Anatolien og i år 331 f.Kr. erobrede han hele Persien. Grækerne regerede over områderne fra det vestlige Grækenland til grænsen af det område, vi i dag kender som Pakistan.

Gennem hele den hellenistiske periode blev der bygget mange byer, og disse havde deres egne love, eget selvstyre og forsvar, og de levede af landbruget. 

DET ROMERSKE STYRE 133 F.KR. – 395 e.KR. 

Romerne erobrede alle staterne i Anatolien omkring år 133 – 129 f.Kr. Det romanske rige bragte "Pax Romana" med sig, som stod for fred. Den romerske kejser Konstantin gjorde Konstantinopel til hovedstad i år 330 e.Kr. samtidig med at han gjorde kristendommen til en officiel religion. Gradvis gled de vestlige og de østlige dele af riget længere og længere fra hinanden, og i 395 blev riget opdelt i to. 

BYZANTINSK PERIODE 395 – 1453

I midten af år 500 regerede byzantinerne hele Middelhavet lige fra Palestina til Den iberiske halvø. Men grænserne blev hele tiden ændret. I det østlige Persien var arabere og tyrkere en trussel, og i den vestlige ende var det bulgarerne og slavikkerne. I år 1071 erobrede de tyrkiske seldshukker Byzans.

På grund af af korsfarerne blev forholdet mellem de kristne fra øst og vest værre, og i år 1201 erobrede den vestlige hær Konstantinopel. Byen var underkastet det latinske styre indtil år 1261, da kejser Michael I erobrede den tilbage til Byzans. Men Byzans kollapsede totalt, da tyrkeren Sultan Mehmet erobrede Konstantinopel i 1453. 

SELDSHUK STATEN 1038 – 1318 

Islam, som opstod på Den arabiske halvø i år 600, blev i år 1071, da seldshukkerne sejrede over de bysantinske tropper i Manzikent udbredt i hele Mellemøsten.

Efter sejren blev flere tyrkiske stater grundlagt i Anatolien. Seldshukkerne efterlod sig udover det tyrkiske sprog og den islamske religion også en høj arkitektur standard.

DET OSMANNISKE RIGE 1299 – 1923 

Imens de kristne i vest og øst kæmpede mod hinanden, blev en lille osmannisk stat dannet omkring Nikea (Iznik) og spredtes gradvist til hele Anatolien. Da tyrkerne erobrede Konstantinopel i 1453 blev den hele rigets hovedstad, og skiftede navn til Istanbul. 

I sin storhedstid dækkede Det osmanniske Rige områder fra Golfen i øst til Algeriet i vest samt fra Wien i nord til Ægypten i syd. I år 1400 og år 1500 var riget herredømme over hele Middelhavet. Det osmanniske Rige stod for retfærdighed og tolerance i mange århundreder og kunst og videnskab blomstrede.

Igennem tiderne var riget ved at forfalde, og kejserne var ikke kompetente. I år 1870 blev der udarbejdet en grundlov, og landet fik en regering. Da bedringen endelig kom, var det for sent, og magten blev overtaget af englænderne, franskmændene og tyskerne.

Tyrkiet var forbundsfælle med Tyskland under Første Verdenskrig og tabte krigen. De allierede besatte Istanbul og planlagde dengang opdelingen af landet. Grækenland besatte det vestlige Anatolien med Englands godkendelse.

I Sevres-traktaten i 1920 blev landet opdelt mellem England, Italien, Frankrig, Grækenland og Armenien. Istanbul tilhørte nu englænderne, og Tyrkiet regerede kun over Central Anatolien og kysten ved Sortehavet.

General Mustafa Kemal drog af sted til Samsun for at samle lokale repræsentanter fra hele landet og danne en regering. Han samlede også en hær fra de tyrkiske styrker og bønder, og fik smidt grækerne ud. I Lausanne-traktaten i 1923 fik Tyrkiet de grænser, som er i dag.

DEN TYRKISKE REPUBLIK 

Tyrkiet blev erklæret for republik d. 29 Oktober 1923, og Mustafa Kemal, kendt som Atatürk, blev den første Præsident. Atatürk døde i 1938, og Ismet Inönü fulgte som hans afløser.

TYRKIET I DAG 

Tyrkiet er en parlamentarisk republik som ledes af præsidenten og premierministeren. Partierne varierer lige fra nationalister og konservative til socialister. Landet har fulgt trop med Europa. Det har været medlem af det Europæiske Råd siden 1949, medlem af NATO siden 1952 og associeret medlem af EU siden 1963. I 1996 underskrev Tyrkiet en overenskomst med EU og prøvede derved at blive optaget som fuldt medlem. I Maj 2000 blev Ahmet Necdet Sezer valgt til ny Præsident.

RELIGIONER 

Tyrkiethar været påvirket af mange forskellige religioner, alt lige fra hatitterne og hittitterne til det moderne Islam. Mange af antikkens guder stammer fra Mellemøsten.

Kristendommen udbredtes på et tidligt tidspunkt i Anatolien med St. Paul. St. Paul grundlagde syv kristne kirker i Central- og Vest Anatolien: Ephesus (Efes), Smyrna (Izmir), Pergamon (Bergama), Thyatira (Akhisar), Sardis (Sart), Philadelphia (Alasehir) og Laodicea. 

Islam kom til Anatolien i år 1071, da de tyrkiske seldshukker besejrede de kristne byzantinske tropper. Den armenske historiker Mateos mener, at visse seldshuk sultaner behandlede de kristne så godt, at de konverterede til Islam. Moskéer, kirker og synagoger har altid stået hinanden nær i Tyrkiet. I 1492 flygtede tusindvis af jøder fra Spanien til Tyrkiet. Under Anden Verdenskrig tog Tyrkiet imod jøderne fra Tyskland. 

Tyrkiet har religionsfrihed. 99 % af befolkningen er muslimer. Den islamiske kultur kan både ses og høres over hele landet. I modsætning til andre islamiske lande, er Tyrkiet et verdsligt land. Kirken blevet adskilt fra stat og skole. Universiteter og regerings-organisationer bliver ikke indviet med religiøse ceremonier.

Bekendelsen i den Islamiske tro lyder: "Der findes ingen anden gud end gud, og Mohammed er hans profet". Muslimer beder fem gange om dagen og prøver en gang i livet at tage til mekka. Muezzinerne kalder til bøn fra minatererne, og dette sker oftest ved hjælp af højtaler.

RELIGIØSE FESTIVALER

Den religiøse Ramadan varer 30 dage, og den følger den islamiske kalender. I fastemåneden må muslimer ikke spise mellem solopgang og solnedgang. Børn, gravide og rejsende behøver dog ikke at faste. 

Tre dage efter Ramadan er det Seker Bayrami, og der får børnene små gaver, slik og penge. 

To måneder og 10 dage efter Ramadan er det Kurban Bayrami, dvs. at folk der har råd til det, ofrer en ko eller et får. En tredjedel af kødet beholder man hjemme, en tredjedel gives til venner og den sidste tredjedel gives til fattige mennesker. 

ØKONOMI 

En trediedel af befolkningen lever af landbrug. Tyrkiet er selvforsynende med landbrugsprodukter og er også den sjettestørste producent af bomuld. Landbrugets andel i BNP var i 1999 oppe på 15 %.

Markerne er familieejede og man dyrker bomuld, hvede, byg, tobak, frugt, nødder og solsikkefrø. I det anatolske højland holder man får og kvæg. Når GAP-projektet engang bliver færdigt, vil Tyrkiet få yderligere 1,7 millioner hektar til landbrug.

Den industrielle del i BNP var i 1999 på 23.2 %. Tyrkiet er en af de største tekstil-producenter i verden, og 70 % af produktionen går til eksport. Af andre vigtige industrier kan nævnes læder- og fødevarer, den kemiske industri samt bilundustri, elektronik og minedrift. 

Størstedelen af befolkningen i byerne arbejder inden for service sektoren. I 1999 var andelen i BNP 61.7 %. 

Handel (inkl. turismen) er den størst voksende sektor i Tyrkiet, og Tyrkiet har samtidig en stor fortjeneste på den udenlandske valuta. Ægæerhavet og Middelhavet er de to største turistområder. Hvert år besøger 2.5 millioner turister Antalya, og sidste år besøgte 10 millioner turister Tyrkiet.

Foruden stranden og bylivet, har Tyrkiet udviklet nye projekter såsom rafting, vandring, skifestivaler og fuglekiggeri. Der arrangeres fantastiske ture via Konya og Silk Road fra Izmir til Kayseri.

UDDANNELSE

Uddannelsessystemet blev ændret i 1997. Undervisningen er delt i to forskellige typer skoler: folkeskole og privatskole. Folkeskoleuddannelsen er gratis, medens bedrestillede familier betaler for undervisningen i privatskoler. 

Børn mellem 3-5 år kan starte i børnehaveklasse. Dette er frivilligt og forældrebetalt. 

Den første del af uddannelsen (den som vi herhjemme kalder folkeskolen) ydes til børn mellem 6-14 år. Denne uddannelse er obligatorisk og gratis på de offentlige skoler. Uddannelsen på de private skoler betales. I folkeskolen går børnene i uniformer. 

Børn som har gennemgået den 8-årige undervisning i folkeskolen kan søge optagelse i gymnasiet, som tager tre år. 1.5 millioner studerende ansøger årligt om at komme på universitetet, men kun 250.000 består prøverne.

SYGESIKRING 

20 % af den tyrkiske befolkning er meget velhavende og de resterende 80 % er enten middelklasse eller fattige. Forskellen i indkomst mellem by og land er stor.

Den tyrkiske grundlov tilsigter, at enhver borger har ret til en sygesikring. I slutningen af 1997 hørte 85 % af befolkningen under en af de tre eksisterendesygesikringsordninger. Udover disse findes også privatforsikring. 

En omstrukturering af sundhedssystemet stiler imod at skabe et nyt social- og sygesikringssystem, således at alle borgere er dækket og kan modtage forebyggende behandling. 

Borgere uden egentlig indkomsthar det såkaldte "Green Card", og modtager en mindre social ydelse samt fri hospitalsbehandling indenfor det offentlige.

KVINDERNES STATUS 

I forhistorisk tid opfattede man kvinderne i Anatolien som symbol på frugtbarhed, og senere blev de anatolske kvinder betragtet som en gudinder og beskyttere af fødsel, liv og død. 

I Bronzetiden var kvinden stadig et symbol på frugtbarhed. 

Hittittertidens konger og dronninger var ligestillede. Gennem den hellenistiske periode var kvinderne grundlæggende frie. Under romerne havde kvinderne ret til at arbejde, selv om de ikke havde nogen form for politiske rettigheder.

Under det byzantinske styre havde mænd og kvinder ikke de samme rettigheder, men kvinderne blev dog respekteret i hjemmet. 

Under det osmanniske styre havde mænd og kvinder heller ikke de sammen rettigheder. Først efter at den Tyrkiske Republik blev oprettet, blev kvinderne ligestillet med mændene ifølge loven. De tyrkiske kvinder fik retten til af stemme i 1932 til de lokale valg, og i 1935 fik de endda retten til at stemme ved parlamentsvalget. Tyrkiet havde deres første kvindelige Premierminister i 1993. Ifølge nye love, som blev vedtaget i regeringen d. 22. November 2001, fik kvinderne nu endnu større rettigheder. 

Tyrkiet har deltaget i flere internationale konferencer vedrørende kvinders rettigheder, og har også underskrevet internationale aftaler vedrørende kvinders rettigheder. Men uanset hvad, så har traditioner en stor indflydelse på ligestillingen mellem mænd og kvinder i Tyrkiet.

GEOGRAFI 

Tyrkiet ligger på to kontinenter, som deles mellem Europa og Asien. Den asiatiske side hedder Anatolien, og den Europæiske side hedder Øst-Thrakien. Bosporusstrædet, Marmaris-havet og Dardanellerne opdeler Anatolien og det østlige Thrakien. Nabolandene er Bulgarien og Grækenland mod vest, Irak og Syrien mod syd og Azerbadjan, Georgien og Iran mod øst. 

Tyrkiets areal dækker 814.578 kvadratkilometer, og 97 % af landet ligger på den asiatiske side. 

Tyrkiet er omkranset af fire have: Sortehavet mod nord, Marmara-havet mod nordvest, Ægæerhavet mod vest og Middelhavet mod syd. Landet har en kystlinie på 8333 km. 

Landet er yderst bjergrigt: Pontic bjergene langs Sortehavet, og Taurus-bjergene langs Middelhavet mod syd. Imellem disse to ligger det centrale Anatolske højland. Mount Ararat ligger mod øst og befinder sig 5137 m. over havoverfladen. 

De mest kendte floder Eufrat og Tigris starter fra Central Anatolien og løber hele vejen til den Persiske Golf. Den længste flod Kizilirmak (1355 km) starter ved Central Anatolien og den udmunder i Sortehavet. 

Tyrkiet har ca. 200 søer, som dækker 9200 kvadratkilometer. De største søer Van Gölü og Tuz Gölü har meget salt vand.

KLIMA 

Sommersæsonen er varm og tør og vintersæsonen er mild ved Middelhavet, Ægæerhavet og ved Marmara regionen. Der er mest nedbør i november - februar. Ved midsommertid kan temperaturen komme op på 30 C, men brisen fra havet giver en behagelig temperatur. Kysten er perfekt for de turister, der elsker sol og varmt vand. Det meste frugt, grøntsager, bomuld, korn og tobak vokser ved kysten. Bananerne vokser kun ved Middelhavskysten.

Ved Sortehavet er klimaet køligere og mere regnfuldt. Her dyrkes majs, ris, byg, kartofler, sukkerroer, løg og hamp. Det milde klima og regnen er også godt for dyrkning af te og hasselnødder.

I højlandet er sommeren varm og vinteren kold, og det sner en del. Der kan også ligge sne i bjergene om sommeren. Her er landbruget og kvæget af stor vigtighed. Der dyrkes hvede, bønner, kartofler, sukkerroer samt druer i visse egne. 

Det østlige Anatolien ligger 2000 m. over havoverfladen. Sommeren er kølig og vinteren er meget kold og fyldt med sne. Her lever man af landbrug og kvæg på trods af, at kun en tiendedel af jorden er frugtbar. Der dyrkes hvede og byg, bomuld, tobak og sukkerroer. I de landsbyer som ligger i læ, kan man dyrke frugt, og abrikoserne fra Malatya er meget berømte. 

Klimaet i den sydøstlige del af Tyrkiet bliver påvirket af klimaet fra Central Anatolien og klimaet fra Middelhavet. Den lange sommer er varm og vinteren er kort og regnfuld. Her dyrkes der korn og grøntsager. South Eastern Anatolia Project (GAP) har gjort klimaet mere favorabelt for landbruget. De tørre tider er blevet kortere, og de regnfulde dage har taget til.

BEFOLKNING 

Tyrkiet har ca. 65 millioner indbyggere, hvoraf en stor del ca. 30 %, er under 15 år. 40 % af befolkningen bor på landet, men stadig flere folk flytter til byerne. 

Befolkningstætheden er højest i turist, handels- og industri områderne ved Ægæerhavet, Marmara og ved Middelhavet, og den er lavest i de landlige områder i den sydøstlige del af Tyrkiet.

I Istanbul-området er der over 10 millioner indbyggere, i Ankara omkring 3,7 millioner, i Izmir 3,1 millioner og i Antalya 1,5 millioner.

AKTIVITETER 

I Istanbuls omgivelser kan man enten sejle til Sortehavet eller til Marmarahavet. Der er også golfbaner i nærheden af Istanbul, bla. Klassis Golf & Country Club i Silivri, 65 km fra Istanbul og Kemer Golf & Country Club i Belgrad Forest som ligger 19 km fra centrum. 

NATTELIVET 

Der findes alt for enhver smag: opera, ballet, teater, koncerter og udstillinger. Man kan hente programmer på Atatürk kultur center på Ytaksum Square. Hvis man er mere interesseret i lettere underholdning, er der mavedans, kabaret'er, jazz og rock koncerter, musikbarer, diskoteker og natklubber. 

For yderligere oplysninger: http://www.istanbulhotels.com/

http://www.istanbulcityguide.com/

UDFLUGTER 

PAMUKKALE 

Navnet Pamukkale betyder "Bomuldsslot", og det beskriver stedet ganske udmærket. Mineralholdigt vand rinder fra de varme kilder og har i århundreder dannet hvide bassiner og vandfald. Vandets temperatur varierer mellem 35-50 C og det kurerer hovedsagligt hjerte- og nervesygdomme. 

KAPPADOKIEN 

Göreme naturpark ligger i Nevsehir-provinsen på Anatoliens højland, og er berømt for de eventyrlige skorstene. Skorstenene blev udviklet af asken fra vulkanudbrud for millioner år siden og erodering på grund af regn og blæst.

Asken fra vulkanerne dannede bløde sten (tuf), og det var nemt at anlægge byer inde i disse bløde sten. De kristne flygtede ind i disse byer under forfølgelsen i år 600. Byerne har kirker, boliger, fødevarebutikker, dyrehandlere og et genialt ventilationssystem. Nogle af byerne havde 8-10 etager.

EFESOS 

Marmorbyen Efesos ligger mellem Izmir og Kusadasi. Denne ionisk-romerske hovedstad blev grundlagt i omkring år 1000 f.kr., og den er velbevaret, således at man i dag kan fornemme den gamle luksus. På en bjergskråning er der et amfiteater med 24.000 siddepladser, som blev bygget i den hellenistiske periode. Celcus-biblioteket som blev bygget i romernes tid ligger på

Marble Street (marmorgaden).

Artemistemplet er et af den antikke verdens syv vidundere.

MOUNT NEMRUT

Mount Nemrut ligger i Adiyaman-provinsen i den sydøstlige del af Tyrkiet. Under Commagene (år 80 f.kr.-år 72 e.kr), rejste Kong Antiocus I. nogle statuer på bjerget for at symbolisere Zeus og andre antikke guder, og hans grav finder man inde i stenpyramiden på bjerget. Ingen ved hvad graven indeholder da man endnu ikke har været i stand til at åbne pyramiden. 

Mount Nemrut ligger 2150 m. over havoverfladen, og udsigten fra bjerget er blændende smuk ved solopgang og solnedgang. 

Udflugter til Mount Nemrut bliver arrangeret fra syd via Adiyaman eller fra nord via Malatya. Den nordlige rute er nemmere.

SAFRANBOLU 

Safranbolu har fået navnet, da det er her man i sin tid plantede safran til medicinsk brug. 

Under det osmanniske styre var Safranbolu et vigtigt handelscenter på Gerze-Sinop handelsvejen. De velhavende folk i Safranbolu havde som regel to huse - et sommerhus og en vinterbolig

Husene blev bygget at sten og træ, og de havde oftest tre etager. Den underste stenetage blev brugt til stalde, brænde og store ildsteder. De andre etager, som var lavet af træ var til madlager, stuer og soveværelser. Alle døre og vinduer var dekoreret med kunstneriske udskæringer.

Husene var sparsomt møbleret, folk sad i sofaen og sludrede, drak kaffe og røg vandpiber. Maden blev serveret på lave borde, og sovepladserne var madrasser på gulvet.

URFA 

Hurris grundlagde Sanliurfa – også kaldet Urfa i år 300 f.Kr. Under Alexander den Store hed byen Edesse. I år 1000 tilhørte byen seldshukkerne, og i år 1600 blev byen forbundet til Det osmanniske Rige. Det siges, at profeten Abraham blev født i en hule i Sanliurfa. 

Halvtreds km syd for Urfa ligger Harran, hvor Abraham tilbragte mange år af sit liv og hvor man også finder det største antikke universitet i den islamiske verden fra det 8. årh.. Harran's mange huse med de runde kupler er et besøg værd.

ZEUGMA 

Det gamle Zeugma ligger i Belkis-landsbyen nær Gaziantep, på kysten ved floden Eufrat. Byen var et stort handelscenter under den hellenistiske periode, da den var et af overfartsstederne på floden. Under romerne voksede byen sig endnu større og vigtigere, og udover at være et handelscenter blev Zeugma også et stort kulturelt center. 

Der er foretaget udgravninger, og man har fundet mosaik, vægmalerier, bronzemønter, olielamper og marmorstatuer.