Dimhulen

Åbent hver dag kl. 10-18
Kør fra Alanya imod Mahmutlar - følg Dim floden.
Entré: 8 YTL
Tyrkiske navn: Dim Magerasi

Hvis man har set en drybstenshule før er der ikke noget nyt at hente her - der er mange trapper op og ned så bentøjet skal være i orden. Husk at vaske hænderne efter besøget i hulen (gelænderet er snusket).

Ca. 11 km. fra Alanya centrum finder du en af Tyrkiets største drypstenshuler, der er åben for offentligheden. Hulen er på en gang både den ældste og nyeste seværdighed i Alanya, da den først blev åbnet for offentligheden i 1998. Drypstenshulen er 360 meter lang, og det højeste punkt er 232 meter over havet. Fra indgangen åbner der sig til venstre et kæmpe rum på omkring 310 meter, mens der til højre findes et mindre men lige så interessant hulrum.
Hulen er udstyret med konstrueret gangsystem i træ og beton, som gør det muligt at komme rundt i hulen uden at ødelægge de skrøbelige stalagmitter som ses overalt. I den inderste del af hulen findes en lille indsø.
Selv om de prægtige stalagmit- og stalaktit-formationer er blevet beundret siden antikken, blev de først undersøgt af huleforskere i 1986. De fandt ud af, at hulen gennem årtusinder har været tilholdssted for hyrder, hvis dyr har græsset i det nåleskovsdækkede bjerglandskab omkring hulen.

Dens konstante temperatur på 22-23 grader er et behageligt kuldechok på en varm sommerdag.


Drypsten

Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3). Under passagen omdannes en del af kalken til "bikarbonat", dvs. caliumhydrogenkarbonat (Ca(HCO3)2). Dette stof er opløseligt og føres videre med vandet. Når vand, som indeholder bikarbonat, trænger ind i et hulrum, vil en del af kulsyren spaltes, og der afgives CO2, ganske som det sker, når man tager kapslen af en sodavand. Dette tab af CO2 bevirker, at calciumbikarbonat omdannes til kalk (calciumkarbonat), som er uopløseligt. Denne kalk må udfældes, og det sker i alle punkter, hvor vandet pibler frem.

Drypstenshulen Dim Magerasi i Tyrkiet. Her ses både stalaktitter og kalksøjler. Hvis vandet drypper fra hulhedens loft, vil kalken afsættes i dråbepunktet og en drypsten er ved at blive skabt. Det afhænger af flere faktorer, hvor hurtigt drypstenen vokser: syreindholdet i vandet, vandets temperatur og den relative fugtighed i drypstenshulen. Det er ikke ualmindeligt, at en drypsten kun vokser ca. 1 cm på 100 år, men flere eksperimenter har vist væksthastigheder for drypsten på ca. 2,5 cm. pr. år, og før eller siden vil hulen blive fyldt med drypsten.

Når dråberne rammer gulvet, vil endnu en del af kalken blive udskilt, og der dannes efterhånden en opadvoksende søjle, en stalagmit. De almindelige drypsten, som vender nedad, hedder derimod stalaktitter. Over lang tid vil de to mødes, sådan at der dannes en søjle af kalk fra gulv til loft i drypstenshulen.

I områder med drypstenshuler vil det sivende, kulsure vand skabe hulheder i kalkklippen. Når loftet over dem bliver for tyndt, styrter det ned, og der dannes et jordfaldshul. Et landskab med drypstenshuler, underjordiske floder og jordfaldshuller kaldes karst.

Drypsten