 |
| |
|
|
Navnet stammer fra den seldsjukkiske
sultan Alaaddin Keykubat, som byggede byen op sådan
som vi kender den i dag, i 1224. Indbyggertallet varierer
meget fra sommer til vinter. Det officielle indbyggertal
er dog ca. 100.000 hvoraf ca. 15.000 er europæere.

På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje
borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur.
Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel
mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst.
Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som
vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya,
der her havde skibsværft og flådehavn. Den
travle handelsby med en befolkning af grækere,
jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne.
Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage
i Alanya og således var stedets første
turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima
fået den moderne turisme til at blomstre.

Det er stejlt og varmt at gå op i citadellet,
men man kan tage en taxi eller dolmus til hovedporten
og gå gennem de gamle gader med husruiner fra
seldsjukkisk og osmannisk tid. Fra øverste bastion
”Ic kale” er der en storslået udsigt
over havet, byen og Taurus-bjergene. Nede ved havnen
ligger Kizil Kule (Det Røde Tårn) opført
i 1225 som en del af forsvarsanlægget. Det ottekantede
tårn fungerede som cisterne for at sikre byens
vandforsyning under en belejring. Det seldsjukkiske
skibsværft fra 1227, hvor sultanen lod sine krigsskibe
bygge, er anlagt i store hvælvinger under klippen
og bruges endnu af Alanyas fiskere.

Fra havnen kan man med båd komme
rundt om borgklippen og se de forskellige havgrotter.
”Drypstenshulen” Damlatas er tilgængelig
fra byen. Den har en konstant temperatur på 23
grader C og svagt radioaktiv luft, der er gavnlig for
astmapatienter. Ligger tæt ved Kleopatra beach
som er en meget flot strand som efter myten var Kleopatras
yndlingssted. 19 km vest for Alanya ligger Incekum (fin
sand) beach med alle muligheder for vandsport. Alanya
er en meget moderne by med alle muligheder og kaldes
for middelhavets perle i Tyrkiet.
|
Byen
Alanya har efterhånden udviklet sig til en af
Tyrkiets største feriebyer. Men
selv uden turisterne er byen stor
med sine knap 150000 indbyggere.
Fra centrum strækker byen sig da
også adskillige kilometer i begge
retninger. Alanya er nemlig delt
op af den store halvø der ligger
omtrent midt i byen. Vest herfor
ligger Kleopatra-stranden der går
for at være byens bedste. Det ligner
en myretue i sommermånederne når
tusinder af turister nyder solen
på den udemærkede sandstrand. Der
er udlejning af solstole og parasoller
og diverse vandsportsaktiviteter
som paragliding, surfing og bananbåde
kan prøves. Øst for halvøen ligger
så Keykubat Beach der faktisk er
mere lavvandet, men spredte klipper
i vandet gør stranden knap så attraktiv.
Der er små snackbarer på begge strande.
Alanya er også delt på langs af
den stærkt trafikerede strandvej
der omkring centrum giver storbystemning
i ét stort kaos af biler, busser
og mennesker der alle mener at have
førsteret til vejen. For foden af
halvøens østlige side ligger Alanyas
lille havn, hvor der udover en lille
lokal fiskerflåde, også findes udflugtsbåde
der stort set alle har samme tur
på programmet, nemlig rundt om halvøen.
Her kommer man forbi det gamle skibsværft,
der i dag bruges af de lokale fiskere,
Kleopatras grotte, fosforgrotten
osv. Fra havnen kan man også se
byens vartegn, det store røde vandtårn
der kunne rumme 120000 liter vand.
Det er bygget i 1226 og fungerer
i dag som museum. Overfor udflugtsbådene
ved havnen ligger en stribe udendørs
barer, her er der fuld fart på om
aftenen med dunkende diskorytmer.
Mellem havnen og den trafikerede
hovedgaden ligger nogle små gågader
med butikker der sælger guld &
sølv, kopitøj, læder, tæpper og
souvenirs. Byens sælgere er temmelig
påtrængende og ikke sjældent funderer
man over hvorfor man egentlig gider
at bruge sin ferie på at sige nej
i en uendelighed. Gågaderne når
op til hovedgaden og på den anden
side af den ligger byens bazarområde
der gør sig bedst om fredagen når
der er marked. Udvalget her er stort
set det samme som i gågaderne, men
det store frugt og grønt marked
fylder dog det meste og giver bazaren
er herlig stemning. Umiddelbart
ved siden af markedet, lige ved
den store hvide moské, ligger byens
dolmusstation. Også hovedgaden er
som nævnt fyldt med liv, på begge
sider er der masser af forretninger,
banker, tourbureauer osv.

Kleopatra Beach
|

Udsigt over Alanya
fra toppen af halvøen |

Alanyas hovedgade ved centrum |
For foden af halvøens vestlige side,
lige hvor Kleopatra-stranden starter,
finder man Damlatas-grotten, en
mindre drypstensgrotte hvis fugtige
luft skulle have en helbredende
virkning på især astmapatienter.
Her er åbent far 10.00-19.00. Har
man et sammenpresset program kan
grotten sagtens springes over, den
er ikke særlig stor og temmelig
turistet, ihvertfald de gange jeg
var der. Selve halvøen er én stor
attraktion, gamle osmannske huse
ligger smukt på bjergskråningerne
og øverst finder man borgen Iç Kule
med den 6.5 km lange mur. Det er
ikke fordi der er så meget tilbage
af borgen, men et par bygninger
og en gammel byzantinsk kirke fra
1100-tallet står stadig. Det var
Alaedin Keykubat der byggede den
lange mur og borgen, men allerede
i omkring år 200 f.kr. opførte piraten
Tryphon en fæstning på toppen af
halvøen. Man siger at dette sted
var det sidste der faldt da romerne
under ledelse af Pompejus gik i
kamp mod kystens pirater. Borgen
ligger 250 meter over havet og man
har en forrygende udsigt over Middelhavet,
Alanya og ikke mindst de smukke
Taurus-bjerge. Borgen har åbent
fra 9.00-19.00. Alanya er præget
af mange tyske turister, men slet
ikke påvirket på samme måde som
f.eks Side, hvor der bliver kigget
langt efter en hvis man ikke taler
tysk.

Herligt frugt-
og grønt marked i Alanya
|

Marked i Alanya
|

Kleopatra Beach
ved halvøen
|
Byen har masser af restauranter
med mad fra hele verden og i alle
prislag. Et måltid på en almindelig
restaurant koster ca. 60-80 kr.,
så Tyrkiet er ikke så billig som
tidligere. Selvfølgelig kan det
gøres meget billigere i de små lokale
spisehuse, men vil man spise "europæisk"
er det noget dyrere. McDonalds og
Burger King findes naturligvis også
her, men hvorfor ikke bare holde
sig til den lækre lokale mad, det
tyrkiske køkken bliver regnet for
det 3. bedste i verden. Alanya er
berømt for sit natteliv og ungdommen
strømmer da også til byen i sommermånederne.
Høj musik vælter ud af de neonoplyste
barer, her er det lidt svært at
tro man er i Tyrkiet. Det er det
også når man ser prisniveauet på
barer og diskoteker, man kommer
nemt af med en formue. Alanya har
et arkæologisk museum, det ligger
lige ved rundkørslen hvor Kleopatra-stranden
starter. Åbent fra 8.00-12.00 og
fra 13.30-17.30. Byen er som nævnt
ret stor og kan godt virke lidt
beskidt, kaotisk og med voldsom
trafik. Til gengæld kan man her
indsnuse lidt lokal tyrkisk atmosfære,
noget der efterhånden er en sjældenhed
i områdets feriebyer. Alanya har
mange mellemklassehoteller der som
oftest er udsolgt i hele sommerperioden,
men kommer man på lavbudget er der
mange muligheder i de lokale kvarterer
længst væk fra stranden. Banker,
kontantautomater, internetcaféer
og posthus findes naturligvis også
i byen. Mod øst kommer området Obaköy
og mod vest de nyere feriebyer Payallar,
Avsallah, Koakli og Yesilköy der
primært tiltrækker tyske turister.
AKTIVITETER/FORLYSTELSER I ALANYA:
Vandsport: Jetski, bananbåd,
paragliding osv. findes på Kleopatra-stranden. Hamam: Findes der adskillige
af i byen. Man kan som regel blive
hentet på sit hotel og sat af samme
sted år man er færdig. Waterplanet: 65000 m2 stort vandland med rutchebaner,
bølger osv. Ligger ca. 30 km fra
Alanya i retning mod Side. Dykning: Masser af udbydere på havnen, der
kan også tages certifikat.

Byens øststand,
Keykubat Beach
|

En af Alanyas
gågader med masser af butikker
|

Fra havnefronten,
her er der gang i den om
aftenen
|
Udflugter
Dimçay:
En tur til floden Dimçay er en klassisk tur
fra Alanya. For nogle år siden en
fin oplevelse, men området er i
dag temmelig overrendt og adskillige
restauranter langs floden tilbyder
massebespisnig af turister. Floden
og bjergene er da stadig smukke,
men i dag skal man altså noget længere
væk for at opleve det som trak turister
til området for 8-10 år siden. Undgå
floden i weekenderne da tyrkerne
selv elsker at holde picnic i området.
Dimçay har sit udløb ca. 8 km fra
Alanya mod øst og herfra kører man
så ind i landet langs floden.
Manavgat, floden og Side:
Ca. 6 km nord for Side ligger byen
Manavgat med floden af samme navn.
En tur ned ad den er en klassisk
udflugt fra sydkystens feriebyer,
så flere tusinde turister går hver
dag ombord i en af de mange både
der sejler ud til Middelhavet. Her
finder man en udemærket strand og
ved udmundingen er der etableret
flere dambrug som tiltrækker pelikaner
og andre subtropiske fugle. Ellers
er det om at holde øje med de små
skildpadder der lever i floden,
hvis vand selv i sommermånederne
kun er 15°C, da det kommer oppe
fra Taurus-bjergene. En stor kontrast
til Middelhavets lune bølger. Fra
Manavgat er det også muligt at sejle
mod nord op mod bjergene, på et
tidspunkt bliver strømmen dog for
kraftig og man bliver nødt til at
vende om. Strømmen kommer fra et
par små vandfald som man kan køre
op og kigge på, de er ikke særligt
imponerende og området med souvenirbutikker
og caféteria er i den grad overrendt.
Manavgat by har marked hver mandag
og det er en god oplevelse. udover
de sædvanlige kopivarer, læder,
smykker osv. sælges også frisk frugt
og grønt, fetaost, honning og andre
madvarer. I det hele taget er byen
et fint sted at handle, priserne
er generelt lavere end i Alanya
og Side. Banker og kontantautomater
findes også. Ca. 6 km syd for Manavgat
ligger feriebyen Side. Her finder
man masser af kulturelle seværdigheder,
men det romerske teater der kunne
rumme 15000 tilskuere og bygget
i det 2. århundrede er højdepunktet.
Her er åbent fra 9.00-17.00 og entréen
er ca. 50 kr. Fra teatret og ind
i landet findes et stort område
med ruiner, omfattende basilika,
byport og en søjleallé. Ved byporten
ligger Side Museum på venstre hånd.
Det er indrettet i de gamle romerske
bade og er bestemt anbefalelsesværdigt.
Her er åbent fra 8.00-17.00 og entrén
er ca. 25 kr., børn halv pris.

Floden Dimçay
|

Manavgat by og
floden
|

Vandfaldet i Manavgatfloden
|
Aspendos og Kursunlu vandfaldet: Disse
to attraktioner ligger ikke umiddelbart
ved siden af hinanden, men er en
rigtig god udflugt der kombinerer
kultur og natur på bedste vis. Ca.
40 km vest for Side ligger det romerske
teater Aspendos der betragtes som
det bedst bevarede teater i verden.
Det er især pga. den intakte scenevæg
at det imponerer. Aspendos er bygget
i den romerske kejser Marcus Aurelius'
regeringstid og kunne rumme 15000
tilskuere. Teatret blev restaureret
after at Atatürk var på besøg, og
han besluttede ligeledes at det
skulle tages i brug igen. I dag
bliver der således opført store
værker som Romeo & Julie, Aida
og Carmen. Der er gode parkeringsmuligheder
og på området findes toilet og bod
med forfriskninger. Entré ca. 50
kr., børn halv pris. Til højre for
teatret er der skilte til et udkigspunkt
hvorfra man har en fantastisk udsigt
over teatret. Aspendos ligger ca.
4 km inde i landet fra hovedvejen
mellem Alanya og Antalya, men umiddelbart
efter man er drejet fra vejen vil
man på højre hånd se en ejendommelig
skæv bro. Den er fra Selsjukkisk
tid, men blev senere restuareret
af osmannerne. Fra Aspendos kan
man køre ad hovedvejen mod Antalya.
Ca. 12 km fra byen viser et skilt
mod Kursunlu vandfaldet 7 km inde
i landet. Der er gode parkeringsmuligheder
ved området og efter at have betalt
entré på ca. 10 kr (halv pris for
børn) er der adgang til den forholdsvis
store park. Skilte fører ned til
parkens største attraktion, vandfaldet,
men området er meget mere end det.
Følg de afmærkede skilte rundt i
parken hvor der flere steder er
lavet små broer over den brusende
flod. Der er masser af fisk og der
skulle også være skildpadder, men
dem så jeg ingen af. Naturen er
vidunderlig smuk og parken er stor
nok til at man længst væk fra indgangen
føler sig lidt alene i verden. Undgå
at komme i weekenderne, især om
sødagen, da de lokale nyder deres
fridage i parken. Et tip er at medbringe
drikkevarer hjemmefra, en sodavand
koster 15-20 kr. Er man til mere
kultur og historie ligger ruinbyen
Perge lige i nærheden.

Det romerske teater
i Side
|

Ruiner i Side
|

Teatret i Aspendos
|
Antalya:
Antalya er den vestlige middelhavskyst
centrum. Ca. en million mennesker
mener man at der bor i byen med
forstæder og det gør Antalya til
Tyrkiets 6. største by. Det mest
spændende ved Antalya er så afgjort
den gamle bydel Kaleiçi med den
hyggelige havn. Området er fra Selsjukkernes
tid mens mange af de gamle restaurerede
huse stammer fra osmannsk tid. De
smalle stræder med lokalt byliv
giver Kaleiçi en charmerende stemning.
Det kan absolut anbefales at købe
et kort over den gamle bydel, de
kringlede gader gør det svært at
orientere sig. Kortet vil også være
en god hjælp til at finde de attraktioner
der er i området. F.eks. den knækkede
minaret, Kesik Minare, der har haft
en omskiftelig tilværelse. Det var
oprindelig et romersk tempel fra
det 2. århundrede men blev lavet
om til kirke af byzantinerne i 6.
århundrede. Ca. 100 år senere blev
kirken ødelagt af araberne, men
genopbygget som moské af selsjukkerne.
Da Peter I af Cypern indtog Antalya
blev moskéen nu til kirke igen,
men ikke for lang tid, omkring 1500-tallet
overtog osmannerne stedet og brugte
det som moské. Som sådan fungerede
det indtil 1896 hvor bygningerne
blev ødelagt af en brand. I dag
er der således kun ruiner tilbage,
der er ikke adgang til området,
men udefra har man et fint overblik.
Kaleiçi har i sin tid været beskyttet
af en bymur, men den er stort set
væk, her og der ses dog tårne der
har udgjort en del af byens forsvar.
Den gamle byport, Hadrian-porten
fra år 130, står endnu på hovedgaden
Atatürk Caddesi. Mere spændende
er der langs Cumhuriyet Caddesi,
en anden hovedgade der omkranser
Kaleiçi. Her finder man det gamle
klokketårn og den 38 meter høje
Yivli Minaret, byens vartegn, bygget
af Sultan Alaeddin Keykubat. Lige
overfor på den anden side af Cumhuriyet
Caddesi ligger Antalyas bazar. Den
er ikke særlig stor, men med den
lange gågade ved siden af giver
det udemærkede shoppingmuligheder.
Fra Yivli Minareten kan man gå et
par hundrede meter mod vest ad Cumhuriyet
Caddesi. Her ligger en stor plads
hvorfra man har en fantastisk udsigt
over den gamle bydel og marinaen
med de smukke bjerge i baggrunden.
Marinaen er ganske lille, men meget
idyllisk og her ligger udflugtsbådene
parat hvis man skulle have lyst
til en tur ud på havet. Går man
fra den store plads på Cumhuriyet
Caddesi et par hundrede meter mod
vest finder man turistinformationen
og det danske konsulat. Uden for
Kaleiçi er Antalya som enhver anden
storby med højhuse, larm, trafik
og et intens byliv. Ønsker man at
overnatte i Antalya ligger der de
mest charmerende små pensioner i
Kaleiçi, opført i de gamle restaurerede
osmannske huse.

Vandfaldet i Kursunlu
parken
|

Den idylliske
gamle havn i bydelen Kaleiçi
i Antalya
|

Yivli
minareten i Antalya
|
Pamukkale & Hierapolis:
Pamukkale er en unik naturoplevelse
der kun kan ses få steder i verden.
Kalk dannet af varme kilder skaber
det fænomen der mest af alt ligner
et snelandskab. Istaplignende formationer
dannet af aflejret kalk får automatisk
tankerne derhen. I tusindvis af
år har det været kendt at en dukkert
i de varme kilder havde en helbredende
effekt, de rygter nåede helt til
Rom som byggede Hierapolis år 190
f.kr. Højtstående embedsmænd og
andre i det øvre hieraki strømmede
til Hierapolis for at restituere
sig og få bugt med bla. gigt som
det kalkholdige vand skulle være
særlig godt for. Byen har dækket
et stort område, desværre er det
meste ødelagt efter et jordskælv
i 1300-tallet. Her og der kan man
dog se flotte søjler og porte men
det mest velbevarede er det smukke
teater med plads til 12000 tilskuere.
Det ligger lidt gemt bagved indgangen
til Pamukkale Thermal men det kan
kraftigt anbefales at tage turen
de 200 meter op ad grusvejen, teatret
er imponerende med velbevarede søjler
og statuetter. Pamukkale har altid
tiltrukket mennesker, i 1980'erne
da Tyrkiet oplevede det store turistboom,
så mange, at man frygtede at området
helt ville forsvinde pga. slid og
tankeløshed fra myndigheder og turister.
I dag er området sat på UNESCO's
liste over bevaringsværdig natur
og der er således kun adgang til
et meget lille stykke af Pamukkale.
Man kan ikke længere bade i de originale
bassiner, to kunstige er konstrueret
og indgangen til dem er ved Pamukkale
Thermal lige ved busholdepladsen.
Entré ca. 80 kr. Umiddelbart ved
siden af Pamukkale Thermal ligger
et museum med genstande fra Hierapolis,
åbent dagligt fra 8.30-12.30 og
13.30-19.00. Går man forbi museet
kommer man så til at lille afmærket
stykke hvor man kommer ganske tæt
på de flotte kalkaflejringer. Skoene
skal af og ønsker man at soppe i
de kunstige bassiner skal man passe
på det glatte underlag. Et skilt
siger at der ikke må fotograferes,
men det ser ikke ude til at blive
håndhævet. Entré til Pamukkale &
Hierapolis ca. 35 kr. Husk godt
med vand og en hat til at beskytte
hovedet, der er kun få steder med
skygge.

Bassiner i Pamukkale
|
Denizli
|
| Pamukkale ligger ikke lange fra storbyen Denizli
hvor der er gode
muligheder for at
overnatte. Normalt
kører man bare gennem
byen når man skal
fra turistbyerne
til Pamukkale, men
gør et stop, og
nyd den ægte tyrkiske
hverdag. |
|

Søjlerester i
den romerske by Hierapolis
ved Pamukkale
|
Transport
Til korte ture er dolmus det nemmeste
og billigste transportmiddel. Man
venter sjældent mere end et minut
eller to før der kommer en dyttende
dolmus. Man betaler når man stiger
ind og råber stop når man skal af.
En tur inde for byområdet koster
ca. 7 kr. Dolmus i Alanya er ikke
helt så organiseret som i andre
tyrkiske byer, det kan være svært
at se den præcise rute. Men bor
man langs kysten kan man være sikker
på at langt de fleste dolmus har
retning mod centrum. Skal man længere
væk anbefales det at tage en taxi.
I Alanya ligger adskillige tourarrangører,
det kan ofte være en god idé at
sammenligne pris og indhold flere
steder før man beslutter sig. Også
disse steder er det muligt at prutte
om prisen. Man kan også leje en
bil hvilket er at anbefale, men
vær opmærksom på at vejene omkring
Alanya ikke er lige gode alle steder.
Husk i øvrigt at have forsikringerne
i orden hvis du lejer bil! Fra Alanya
er der bus til bla. Manavgat, Antalya
og Konya.
Strandene
Strandene omkring Alanya er ganske udemærkede,
men lejer man en bil kan man sagtens
finde nogle dejlige strande og bugter
med krystalklart vand som f.eks
Ulas Beach ca. 5 km vest for Alanya.
Her koster det dog penge at komme
ind men stranden er at fint alternativ
til bystrandene.
Vejret
Klimaet på Tyrkiets sydkyst kan være uudholdeligt
for os danskere, dagtemperaturer
i sommermånederne på omkring 40°
er ikke ualmindeligt. Dertil kommer
at det til tider er meget fugtigt
i området omkring Antalya/Alanya. Højeste gennemsnitlige temperaturer og soltimer:
|
Jan
|
Feb
|
Mar
|
Apr
|
Maj
|
Jun
|
Jul
|
Aug
|
Sep
|
Okt
|
Nov
|
Dec
|
| Dag |
14°
|
16°
|
17°
|
21°
|
25°
|
32°
|
34°
|
36°
|
33°
|
27°
|
21°
|
16°
|
| Nat |
6°
|
7°
|
8°
|
10°
|
14°
|
19°
|
24°
|
23°
|
21°
|
15°
|
10°
|
8°
|
| Soltimer |
5
|
5
|
6
|
7
|
9
|
11
|
12
|
12
|
10
|
7
|
6
|
5
|
Fakta
Religion: Muslimer (religionsfrihed)
Indbyggertal: Ca. 63 millioner
(Alanya ca.150000)
Hovedstad: Ankara
Valuta: Lira (1.000.000
Lira = 1 Lira = ca. 4,40 kr.),
det anbefales at veksle i Tyrkiet,
store kurssvingninger. Se den
aktuelle kurs her. De fleste
steder kan man også benytte Euro
der er meget udbredt i Tyrkiet.
Vejen til Alanya: Langt
de fleste rejsebureauer har afgange
til Antalya i sommerperioden.
Fra Københavne kan man flyve med
Turkish Airlines til Istanbul
og derfra videre til Antalya.
Fra lufthavnen i Antalya til Alanya
er der ca. 2 timers kørsel.
Flyvetid: 3 t. 30 min.
Kbh./Billund-Antalya
Lufthavn: Ny flot lufthavn
i Antalya. God plads, ren og pæn
med udemærkede ventearealer. Gode
indkøbsmuligheder og flere spisesteder.
Indrejsekrav for danske statsborgere: Gyldigt pas. Ophold i max. 3 måneder
uden visum.
Pillepas: Ikke nødvendigt.
Tidsforskel: Sommer
+1 time / Vinter +1 time
Turistsprog: Engelsk
Øvrigt: Se udenrigsministeriet
rejsevejledning til Tyrkiet.
|
| Mustafa Kemal, med tilnavnet
Atatürk, var oprindelig
general i den osmanske hær.
Efter 1. verdenskrigs slutning
hvor forskellige magter gik
ind i det detroniserede rige,
forlod Atatürk hæren
for at samle en modstandsbevægelse
der skulle fordrive besættelsesmagterne.
Atatürk fik magten over
hæren, og franskmændene
der var gået ind i Anatolien
i den sydøstlige del
af landet var de første
der stod for tur. Det kom
ikke til store kampe da franskmændene
trak sig ud frivilligt. Så
kom turen til armenerne og
georgierne som med magt blev
presset tilbage. Også
Italien trak sig ud frivilligt
og tilbage var så englænderne
og grækerne der var
tyrkernes hovedfjende.
Smyrna, det nuværende
Izmir, blev stedet hvor
det store slag skulle slås,
grækerne havde samlet
sig her, men et langvarigt
slag og senere et overraskelsesangreb
fordrev grækerne.
Englænderne trak sig
ud og den 9. september 1922
var Izmir befriet.
Et stort arbejde ventede
forude, landet skulle genopbygges
stort set fra bunden. Atatürk
afskaffede monarkiet og
Mehmet 6. flygtede ud af
landet og fik ophold i England.
Ismet Inönü, en
nær ven til Atatürk,
fik i 1923 en fredstraktat
med England på plads
og med anerkendelse af de
tyrkiske grænser i
Lausanne-traktaten var Tyrkiet
som selvstændig stat
en realitet i 1923. Atatürk
ønskede det bedste
fra den vestlige verden
og indførte derfor
det latinske alfabet, obligatorisk
skolegang og kapitalisme
med omfattende statsstøtte
til private virksomheder.
Men fremfor alt afskaffede
Atatürk sharia-lovgivningen
og indførte et retssystem
med principper fra Schweiz,
Frankrig og Italien. Desuden
blev det forbudt for mænd
at bære Fez og kvinder
slør.
I 1938 dør Atatürk
til stor sorg for befolkningen
og hans nære ven Ismet
Inönü overtager
magten.
|
Se endvidere
om Tyrkiet: Tyrkiet
Se
Tyrkiet - lej en lejlighed i Alanya
/ Mahmutlar
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Fra Hammerslag
Ejendomsmarkedet i Danmark har de sidste
fem år været ophedet.
Køberkartotekerne bugner og folks rådighedsbeløb
til ejendomskøb er steget som følge af
en generel sund økonomi, tunet op med rekordlave
renter, afdragsfrie lån, garantilån og voldsomme
friværdier. Friværdien i danske ejendomme,
altså de penge man har stående i mursten
når gælden er trukket fra, har for nylig
passeret den magiske grænse: 1 BILLION KRONER!
– eller tusind milliarder kroner.
Ja, det lyder vildt og man skulle ikke tro at der findes
boligmarkeder, hvor tingene går endnu stærkere
end herhjemme, men det gør det i……Tyrkiet.
Hammerslag er i to specialudsendelser
taget til den tyrkiske riviera, nærmere bestemt
Alanyaområdet, det sted hvor de fleste skandinavere
indtil videre har købt feriebolig i Tyrkiet.
Vi tager temperaturen på et boligmarked
der ikke ligner noget andet vi kender.
Det er helt viiiiiildt…
Siden danskerne fik lov til at erhverve fast ejendom
i Tyrkiet for godt to år siden, har ejendomsmæglerne
/ ejendomsformidlerne i Tyrkiet, og især i Alanya-området,
oplevet en ren sneboldeffekt med hensyn til salget af
fritidsboliger.
”I starten gik det rimeligt med
salget”, fortæller den danske entreprenør
Jan Albrechtsen, fra firmaet Al-con der bygger lejligheder
i Alanya.
”I et af vores komplekser solgte vi 9 lejligheder
og det tog cirka to måneder, men i dag går
det endnu stærkere. Vi har for nylig solgt en
projekt med 60 lejligheder på kun 17 dage”,
fortæller Jan Albrechtsen.
En anden aktør i Alanyaområdet,
er den danske ejendomsformidler Jacob Christensen fra
firmaet Homeco. Han fortæller at han solgte godt
60 lejligheder i de første 14 dage af januar
2005 og at han igennem de sidste par år har solgt
godt 400 lejligheder til danskere.
I dag står danskerne nærmest
i kø for at købe lejligheder og både
entreprenører og ejendomsformidlere oplever endda
hvordan danskerne i stigende grad også er begyndt
at købe ferielejligheder pr. fjernsalg. Det er
handler, hvor køberen eksempelvis aldrig har
været i Alanya, eller i hvert fald aldrig har
set grunden, hvorpå der skal bygges et lejlighedskompleks,
og som så alligevel køber en endnu ikke
bygget lejlighed via internettet eller telefonen.
I Alanyaområdet har de købere,
der var hurtige og fik en lejlighed sidste år,
oplevet prisstigninger på helt op til 100 procent
på deres lejlighed. I et konkret tilfælde
fik et ældre dansk ægtepar inden for fjorten
dage to uafhængige bud der lå 50 procent
højere end det de havde givet for deres lejlighed
blot fire måneder tidligere.
Slangen i paradiset
Tyrkisk bolighandel ligner ikke noget vi kender hjemmefra
og selvom der på nuværende tidspunkt er
meget langt mellem historierne om folk der er blevet
snydt eller bare skuffet i en bolighandel, så
er det alligevel tilrådeligt at være på
vagt – det er det jo altid. Man kan også
sige det på en lidt mere firkantet måde,
at det bedste værn imod at blive snydt i Tyrkiet
er dig selv.
I Tyrkiet kan en købsaftale være
på en enkelt A-4 side, mod de store hæfter,
rapporter og tillæg vi kender i en købsaftale
hjemme i Danmark. Det siger næsten sig selv at
der ikke er plads til de mange juridiske forbehold,
reguleringer, rettigheder, servitutter med mere, som
følger enhver dansk bolighandel, på et
stykke A-4-ark. Der er stort set ingen forbrugerbeskyttelse
i Tyrkiet og det betyder eksempelvis, at hvis en mægler
fortæller dig noget som er forkert i forbindelse
med en bolighandel, så kan du have meget svært
ved at komme efter personen bagefter.
Desuden ligger man typisk 20-30 procent
af købsprisen på bordet i forbindelse med
underskrivelsen af købsaftalen, og da der nemt
kan gå op til 2 måneder inden du får
dit skøde på ejendommen fra de Tyrkiske
myndigheder har du reelt dine penge ude at svømme
i tillid til din mægler.
Ved nybyggeri er det også meget
normalt at man lægger ca. 30 procent af købsprisen,
når man skriver under. Sådan noget som at
byggefirmaet stiller med en bankgaranti eller det at
du først betaler for din lejlighed når
du modtager nøglen, er stort set ikke brugt –
og derfor gælder igen at du skal have fuld tillid
til vedkommende du køber af.
Man har selvfølgelig altid sin
købsaftale, både ved de opførte
lejligheder og dem som er købt på projektstadiet,
og det dokument er ifølge tyrkisk lov et bindende
dokument også i forhold til mægleren / entreprenøren.
Med det kan du bagefter kræve din ret til din
del af ejendommen eller den grund som måske kun
ligger der, men det er alt sammen noget som man først
skal igennem det tyrkiske retssystem med – og
det ønsker de færreste nok at prøve.
Se Hammerslag i Tyrkiet
Alt i alt er Tyrkiet et meget spændende marked
med sine mange facetter, muligheder og en udvikling
der går stærkere end det meste – lidt
for stærk vil nogen måske mene.
Det næste store skridt for tyrkerne
bliver deres mulige indtræden i EU, og de kæmper
for hver dag med at komme et skridt nærmere en
optagelse. I oktober måned i år starter
de egentlige optagelsesforhandlinger mellem EU og Tyrkiet,
hvor man skal fastlægge retningslinierne for en
mulig optagelse. Hvis det lykkes tyrkerne at komme ind
i varmen, så vil interessen for at købe
ferieboliger i landet højest sandsynlig ikke
blive mindre, men hvor mange år der går
og om de i det hele taget kommer med er der nok ingen
der ved med sikkerhed.
På de følgende sider kan
du læse meget mere om Tyrkiet og køb af
ferieboliger, og hvad du skal være opmærksom
på. Hovedvægten er lagt på Alanya
og omegn, men der er mange andre steder i Tyrkiet som
også kunne have interesse for en køber
af en ferielejlighed.
Desuden har vi lavet et forum, hvor man
kan give sin mening om boligkøb i Tyrkiet til
kende og måske sende et godt råd eller en
erfaring om Tyrkiet og bolighandel, videre til de andre.
 |
Tyrkiet - Alanya mv. Rejseholdet
i Alanya
Rejseholdet, som vi kalder os, har foreløbig
været i Tyrkiet 2 gange. Første gang i
1990, anden gang i 2001. I begge tilfælde
gik turen til Alanya, hvorfra vi foretog
udflugter langs kysten og ind i landet.
Jeg har altid selv været imponeret af
den betydning, som Tyrkiet (Lilleasien)
har haft for den vestlige civilisation.
Mange af de tidlige græske filosoffer
som Thales fra Milet - kom fra vestkysten
af det, som vi idag kalder Tyrkiet. Kong
Midas, som ønskede at forvandle alt til
guld, boede her. Legendariske Troja, som
jeg har hørt om fra barnsben, ligger i
Tyrkiet. Homer er efter sigende født i
Izmir. Guderne Apollo, Artemis og Afrodite
kommer her fra. Da Prometheus havde stjålet
ilden fra Guderne, blev han af Zeus forvist
til den østlige del af Tyrkiet. Eufrat
og Tigris, som vander livets træ i Paradiset,
har deres udspring i Tyrkiet. Cleopatra
valgte den tyrkiske middelhavskyst til
sin bryllupsrejse. Alexander den Store
kunne heller ikke modstå Anatoliens fristelser.
Abraham kom (muligvis) fra den sydøstlige
del af Tyrkiet. Paulus gjorde et ophold
på to år i Efesus, før han fortsatte sin
udbreden af det kristne budskab. Jomfru
Maria, Maria Magdalena og Johannes levede
her til deres død. Silkevejen, som bl.a.
Marco Polo fulgte til Kina, går gennem
Tyrkiet. Admiral Piri Reis, som udarbejdede
de første korrekte kort over Amerika og
Atlanterhavet, kom her fra. Og tro det
eller lad være, Julemanden - Sankt Nicholas
- er født her. Overalt i Tyrkiet finder
man minder om denne glorværdige fortid.
Jeg bilder mig ikke ind at være ekspert
i tyrkiske forhold efter sammenlagt 4
ugers besøg, men måske kan du alligevel
have lidt fornøjelse eller ligefrem gavn
af at læse om vores oplevelser.
Også denne gang landede vi i Antalya,
som har en international lufthavn. Flyvetid
knap 4 timer. Det første skilt, vi så,
advarede om, at vi ville få en bøde på
ikke mindre end 80 millioner (80.000.000)
TL (tyrkiske lira), hvis vi trodsede rygeforbudet.
Et slag på lommeregneren viste, at det
svarede til ca 500 danske kroner. Herefter
blev vi i busser transporteret 120 km
østpå til Alanya, en køretur på godt 2
timer med et mindre ophold undervejs.
Her fik vi en idé om det tyrkiske prisniveau,
da vi for 100 kroner fik 35 kroner tilbage
ved køb af 6 ½-liter øl og et par flasker
vand.
Klima og geografi
Vejret i den sydlige og vestlige del
af Tyrkiet er almindeligt middelhavsklima
med varme, tørre somre og milde vintre.
I det centrale Anatolien er somrene også
varme og tørre, men vintrene kan være
meget kolde. I nord ud mod Sortehavet
regner det indtil 330 dage om året, mens
klimaet i de østlige bjergegne nærmest
er alpint.
Som det fremgår af ovenstående, er det
en god idé at besøge Tyrkiet udenfor den
varmeste periode. Vores første tur fandt
sted i juli måned under ekstreme varmeforhold.
Vores seneste besøg foregik i første halvdel
i september med dagtemperaturer omkring
30 grader, nattemperaturer omkring 20
grader og med en vandtemperatur på 23-24
grader. Det anbefales at lægge sine besøg
i april/maj eller i september/oktober.
Men i øvrigt er det tyrkiske middelhavsklima
mildt om vinteren. 10-15.000 turister
bor i Alanya i vinterperioden. Tyrkiet har knap 70 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor
på landet. De største byer er Istanbul
(7.4 mill.), hovedstaden Ankara (3.2 mill),
Izmir(2.7 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya
(1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 99%
af befolkningen er muslimer, størsteparten
tilhører den suni-muslimske retning. Tyrkiet
har en sekulær forfatning uden statsreligion,
og der er religionsfrihed. Det tyrkiske
sprog hører til samme sproggruppe som
finsk og ungarsk. Det tales af ca. 150
millioner. Siden sprogreformen i 1926
har man benyttet det latinske alfabet.
Geografisk og kulturelt rummer Tyrkiet
så mange ekstremer, at det vil tage et
helt liv at udforske dem. For dem, som
sætter pris på badeliv, tilbydes rent,
blåt vand og pragtfulde strande. Turkiet
har mere end 8000 km kystlinie mod Middelhavet,
Ægæerhavet og Sortehavet. Arealet udgør
mere end 775.000 km² med grænse mod Grækenland,
Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak
og Syrien. Med 97 procent beliggende i
Asien (Anatolien)og 3 procent i Europa
(Trakien) betragtes Tyrkiet som en bro
mellem øst og vest.
Som det fremgår af ovenstående satellitfoto
er størsteparten af Tyrkiet bjergområde,
som gradvist stiger, jo længere man kommer
øst på. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter
eller mere over havets overflade. Mod
syd rejser Taurus bjergene sig fra de
frugtbare sletter mod Middelhavet. Et
af højdepunkterne - både bogstaveligt
og i overført forstand - er de betagende
vulkaniske landskaber i Cappadocia i det
centrale Anatolien med dets karakteristiske
søjler og skulpturelle dale, som er formet
af tusinder af års erosion, med dets hundreder
af klippekirker og underjordiske byer,
skabt af tidligere civilisationer og tidlige
kristne. Pamukkale med dens kaskader af
limstens terrasser, som er dannet af århundreders
løb af termale kilder. Ararat bjerget
i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark
efter sigende strandede efter syndfloden.
De talrige caravanserais - datidens moteller
- langs Silkevejen samt de utrolige moskéer
vidner om de store kulturperioder under
Seljukkerne og Ottomanerne.
Men inden vi kaster os ud i alle disse
herligheder, vil jeg berette lidt om Tyrkiets
historie. Hvis du ikke kan vente på at
tage hul på ferieherlighederne, så klik her, så springer
du forelæsningen over.
Tyrkiets historie
Også denne gang havde vi forberedt os inden
afrejsen. Én af de turistguider, vi anskaffede,
indeholdt godt 100 siders beskrivelse af
Tyrkiets historie, så jeg kan selvfølgelig
kun give dig en overfladisk gennemgang på
disse sider.
Hittitterne
Det første kendte folkeslag var Hittitterne,
som dominerede Anatolien fra bronzealderen
(ca 2000 BC). Indtil år 1900 kendte man
stort set kun hittitternes eksistens fra
ældgamle ægyptiske skrifter samt fra biblen.
I 1834 fandt en fransk arkitekt ved et
tilfælde nogle gamle ruiner i nærheden
af Bogazkale, men disse blev ignoreret,
da man fandt det usandsynligt, at der
skulle have været en gammel civilisation
på et sådant øde sted sted. Men i 1905
fandt et tysk hold et antal lertavler
med information om disse hittitter. Det
lykkedes at tyde sproget, og det viste
sig, at man havde fundet de ældste vidnesbyrd
til dato om indo-europæiske fund. I dag
ved vi, at hittitterne kom til Lilleasien
fra den anden side af Sortehavet. Hittitterne
var et steppefolk, som tilbad et stort
antal forskellige naturguder, bl.a. en
solgudinde og en stormgud. De medbragte
mange mytologiske figurer fra deres hjemland.
Hittitterne overtog efterhånden hele
Anatolien, og i 1594 BC slog de endog
det magtfulde Babylon. Og i 1288 BC slog
de Ægypten i slaget ved Kadesh, hvorefter
der blev indgået en fredsaftale. Som så
ofte før blev aftalen beseglet af et ægteskab,
denne gang mellem datteren af Hattusilis
III og farao Ramses II. På et tidspunkt
besatte de størsteparten af det nuværende
Syrien. Perserne og Grækerne
Fra omkring 1150 BC begynde grækerne at
invadere den vestlige del af Anatolien.
Og den hittittiske krigsmaskine "gik i
knæ", da grækerne angreb Troja omkring
1250 BC. Den masive invandring fra de
græske øer og bystater lagde et kraftigt
pres på hittitterne, og en række små kongedømmer
foranstaltede mindre oprør. I 546 BC erobrerede
perserne under kong Kyros det vestlige
Anatolien og tog kong Krøsus til fange.
Omkring 330 BC blev Perserne "sat på
porten" af Alexander den Store, der som
bekendt tilkæmpede sig herredømmet fra
Grækenland til Indien. I 334 BC indtog
han Byzans på sin felttog mod Persien.
Efter Alexanders død (323 BC) sloges hans
generaler om boet, og det græske verdensrige
begyndte at gå i opløsning. Romerne
Næste fremmede stormagt i Anatolien var
romerne. Først blev der indgået et forbund
med Rom. I 133 BC lod Pergamons konge
riget gå i arv til Rom - uvist af hvilken
årsag. Dette medførte en del uro og oprør,
som blev nedkæmpet med hård hånd af bl.a.
Pompejus. Julius Cæcar afsluttede dette
arbejde, og det var ved den lejlighed,
han udtalte de kendte ord "Jeg kom.
Jeg så. Jeg sejrede". Efter en periode
med uro sænkede roen og freden sig over
Anatolien, og velstanden voksede. Romernes
liberale indstilling til religiøse forhold
gav gode vilkår for udbredelse af kristendommen.
Fx boede Paulus mere end 2 år i Efesos,
og hans mange rejser i bl.a. Anatolien
er levende beskrevet i Apostlenes gerninger.
Efter ødelæggelsen af Jerusalem i år 70
flygtede mange jøder til det centrale
Anatolien, hvor de fandt et fristed. Evangelisten
Johannes menes at havde skrevet det fjerde
evangelium i Efesos. Jomfru Maria skal
have boet i en hytte i nærheden, indtil
hendes død. Filip rejste til Pamukkale,
hvor han senere led martyrdøden. Det byzantinske rige
Efter at have vundet borgerkrigene i Rom
(år 312) besluttede kejser Konstantin,
at flytte det romerske imperiums hovedstad.
Valget faldt på en lille by Byzantium ved Bosporus, og i 330 indvidede man den
nye hovedstad, som fik navnet Konstantinopel.
I virkeligheden døbte Konstantin byen Ny Rom, men i praksis kom den til
at hedde Konstantinopel. Kort før sin
død overgik Konstantin til kristendommen,
som blev den officielle religion i det
byzantinske rige. Det romerske imperium
blev del i et vestromersk og et østromersk
rige. Mens den vestlige del af riget blev
invaderet af goter, vandaler, frankere
m.fl. trivedes den østlige del - den byzantinske
- udmærket.
Fra det 7. århundrede begyndte den arabiske
invasion, som introducerede islam i Anatolien.
I 675 påbegyndte araberne en belejring
af Konstantinopel, som kom til at vare
4 år. Byen holdt dog stand på grund af
sine solide bymure. Men gradvis mistede
det byzantinske rige flere og flere af
sine provinser til araberne, men der var
dog også perioder med opblomstring. Afslutningen
kom i 1453, da Konstantinopel blev indtaget
og skiftede navn til Islamboul - Islams
By. Seldjukkerne
I det 11. århundrede grundlagde en relativ
ukendt tyrkisk stamme, seldjukkerne en
stat i Iran med Isfahan som hovedstad.
Seldjukkerne viste sig at være vældige
krigere. Efter omvendelse til islam betragtede
de sig som arvtagere til de områder, som
var blevet erobret under og efter Muhamed.
De lå i stadig kamp med byzantinerne.
Fjendtligheden var dog ikke større, end
at man kunne stå sammen og slå mongolske
invasionsforsøg tilbage. I de følgende
år oprettedes den anatolske seldjukkiske
stat som en del af det store seldjukiske
rige, der regerede over det, der nu er
Tyrkiet, Iran og Irak. Seldjukkerne blev
stadig oftere udsat for mongolske overfald,
ligesom de også blev presset af korsfarerne. Osmannerne
Og nu dukkede
en ny aktør op på den anatoliske scene,
osmannerne. En legende fortæller om en
flok udmattede seldjukker under ledelse
af Alaeddin af Konya, som var hårdt
trængt af en flok mongoler. Netop som
alt håb var ude dukkede en rytterskare
op på en bakketop og blandede sig i kampen
på seldjukkernes side. Da den taknemlige
Alaeddin efterfølgende spurgte om den
fremmede leders navn, lød svarer "Mit
navn er Ertugrul, og jeg er far til Osman".
Osmannerne, som de siden blav kaldt, slog
sig ned i det vestlige Anatolien, og grundlagde
Det osmanniske imperium. Snart efter overgik
de til den islamiske tro. I 1453 var osmannerne
under Mehmet Erobreren stærke nok til
at indtage Konstantinopel. Den prægtige
domkirke Hagia Sofia ændrede status
til en moske. Ottomanerne fortsatte med
at udvide deres territorium og beherskede
snart Syrien, Ægypten og Saudi Arabien
med de hellige byer Mekka og Medina. Under
sultan Suleyman den Prægtige (1495-1566)
strakte rigets grænser sig fra udkanten
af Wien til den persiske golf, og fra
Krim til Nordafrika så langt sydpå som
Ethiopien. Det ottomanske rige fortsatte
med at vokse, indtil det i 1683 led sit
første større nederlag ved belejringen
af Wien.
Suleymans efterfølgere kunne imidlertid
ikke fastholde det osmanniske imperiums
magt, og en lang nedtur begyndte. Det
ottomaniske riges undersåtter gjorde oprør,
som ofte blev støttet af de europæiske
stormagter. Efter bitre opgør i 1832 blev
kongedømmet Grækenland grundlagt, og serberne,
bulgarerne, rumænerne, albanerne, armenerne
og araberne fulgte snart efter med krav
om selvstændighed.
De europæiske stormagter sværmede som
gribbe over det smuldrende imperium. Uheldigvis
tog Tyrkiet parti for Tyskland under første
verdenskrig. Og i 1918 gik de krigens
sejrherrer i gang med at dele Tyrkiet:
Irak og Palæstina blev overdraget til
England, Syrien og Libanon til Frankrig
osv. Det så sort ud for "Europas syge
mand", som man kaldte Tyrkiet. Men ..
"når nøden er størst..."
Mustafa Kemal Atatürk
Atatürk er født i 1881 i Saloniki, dengang en ottomansk by.
Hans far døde, da Mustafa var dreng. Han
gik først på en religiøs skole, men kom
herefter på en moderne skole. I 1893 kom
han på militærakademiet, hvor hans matematiklærer
gav ham navnet Kemal, som betyder perfektionist.
Herefter blev han kaldt Mustafa Kemal.
I 1905 forlod Mustafa Kemal militærakademiet
med rang af kaptajn. Han blev udstationeret
i Damaskus, hvor han sammen med kolleger
dannede en bevægelse "fædreland og frihed"
i modstand mod sultanens despotiske styre.
Han vandt hæder for sin indsats i Albanien
og Tripoli. I 1915 blev oberst Mustafa
Kemal nationalhelt for sit forsvar af
Gallipoli, og det lykkedes at kaste invasionsstyrkerne
tilbage. I de følgende 2 år tjente han
som general for ottomanske styrker i Palæstina
og Aleppo.
I 1919 startede Mustafa Kemal en uafhængighedskrig
for at slippe af med det forhadte sultanstyre.
Og den 23. april 1920 blev der dannet
en nationalforsamling. I juli 1923 underskrev
regeringen Lausanne traktaten sammen med
England, Frankrig, Grækenland, Italien
m.fl. Og i oktober blev Ankara udnævnt
til hovedstad for den nye tyrkiske stat,
og Mustafa Kemal blev valgt til præsident.
De følgende år gennemførte Mustafa Kemal
et stort antal reformer i landet. Der
blev etableret et nyt politisk og juridisk
system, både regering og undervisning
blev sekulært (dvs verdsligt i modsætning
til religiøst baseret), kvinderne fik
flere rettigheder, det latinske alfabet
blev indført i stedet for det arabiske
osv. Desuden blev der lavet masser af
reformer af videnskab, landbrug og industri.
I 1934 gav nationalforsamlingen han tilnavnet
"Atatürk", som betyder "Tyrkernes
fader". I 1938 efter nogle måneders
sygdom døde denne store statsmand, men
han lever stadig i den tyrkiske befolknings
bevidsthed. Hver by har en statue af ham,
og hans billede er hængt op i talrige
forretninger.
Heldigvis lykkedes det Atatürks efterfølger,
Ismet Insny at holde Tyrkiet neutral under
anden verdenskrig. I dag er Tyrkiet en
republik, baseret på et demokratisk, verdsligt
flerpartisystem. Nationalforsamlingen
vælges ved frie valg, og landet styres
af en regering under ledelse af en premierminister.
Tyrkiet har været medstifter af OECD og
the Black Sea Economic Cooperation Organisation,
medlem af NATO, Europarådet og Europaparlamentet
samt associeret medlem af EU. Tyrkiets
forhåbninger om at komme med i EU trues
desværre af problemer med menneskerettighederne,
en ustabil økonomi samt ikke mindst vedvarende
problemer med de kurdiske mindretal, som
udgør ca 10 millioner.
Lille tyrkisk sprogguide
Det tyrkiske sprog skrives som nævnt med
latinske bogstaver, dog anvendes nogle få
specialtegn. Der lægges almindeligvis lige
meget tryk på alle stavelser.
Følgende bogstaver udtales specielt:
| c = dj |
Cami (moske) udtales
djami |
| c = tj |
Foca udtales fotja |
| g forlænger den foranstående vokal
og er selv stum |
Dag (bjerg) udtales daa |
| i (i uden prik) udtales som en
mellemting mellem ø og e |
Alti (seks) udtales alte |
| s = sch |
Kusadasi udtales Kuschadase |
| y = j |
Yeni (ny) udtales jeni |
Hilsener og høflige vendinger:
| På hilsenen "hos geldiniz"
(velkommen) |
svarer man "hos bulduk"
(det er en glæde at være her). |
| God morgen |
Gunaydin |
| God dag (hej) |
Merhaba |
| God aften |
Ýyi Aksamlar |
| Farvel (siges af den, som tager
afsted) |
Allahaismarladik |
| Venligst (please) |
Lutfen |
| Tak |
Tesekkur ederim eller mersi |
| Ja |
Evet |
| Nej |
Hayir |
På restaurant:
Brød |
Ekmek |
| Vand |
Su |
| Mineralvand |
Maden suyu |
| Juice |
Meyva suyu |
| Vin (rød/hvid) |
Sarap |
| Øl |
Bira |
| Lam |
Kuzu eti |
| Kalv |
Dana eti |
| Kylling |
Pilic/Tavuk |
| Fisk |
Balik |
| Skål |
Cherefe |
Spisekortet:
| Brød |
Ekmek |
| Forretter |
Mezeler |
| Krydret lever med løg |
Arnavut cigeri |
| Kold kylling i valnøddepure med
hvidløg |
Cerkes tavugu |
| Rå, krydrede kødboller |
Cig Kofte |
| Fyldte muslinger |
Midye dolmasi |
| Fyldte vinblade |
Yaprak dolmasi |
| Kallun (komave) suppe - Jeg har
prøvet det i Grækenland ;-( |
Iskembe corbasi |
| Filét |
Bonfile |
| Lam stegt på roterende spid |
Döner kebap |
| Lammekoteletter |
Pirzola |
| Grillet lam på spid |
Shis kebap |
| Grillede kødboller på spid |
Shis kofte |
Ris: |
Pilav: |
| Ris blandet med nødder, korender
og løg |
Ic pilav |
| Knækkede hvedekerner (bulgur) |
Bulgur pilavi |
Frugt: |
Meyvalar: |
| Druer |
Uzum |
| Bananer |
Muz |
| Vandmelon |
Karpuz |
| Ferskner |
Seftali |
| Kirsebær |
Kiraz |
| Æbler |
Elma |
| Figner |
Incir |
|
|
Tyrkiet - Lej en lejlighed - Alanya Mahmutlar.
|
|
|
|
 |