Byen
Alanya har efterhånden udviklet sig til en af Tyrkiets største feriebyer. Men selv uden turisterne er byen stor med sine knap 150000 indbyggere. Fra centrum strækker byen sig da også adskillige kilometer i begge retninger. Alanya er nemlig delt op af den store halvø der ligger omtrent midt i byen. Vest herfor ligger Kleopatra-stranden der går for at være byens bedste. Det ligner en myretue i sommermånederne når tusinder af turister nyder solen på den udemærkede sandstrand. Der er udlejning af solstole og parasoller og diverse vandsportsaktiviteter som paragliding, surfing og bananbåde kan prøves. Øst for halvøen ligger så Keykubat Beach der faktisk er mere lavvandet, men spredte klipper i vandet gør stranden knap så attraktiv. Der er små snackbarer på begge strande. Alanya er også delt på langs af den stærkt trafikerede strandvej der omkring centrum giver storbystemning i ét stort kaos af biler, busser og mennesker der alle mener at have førsteret til vejen. For foden af halvøens østlige side ligger Alanyas lille havn, hvor der udover en lille lokal fiskerflåde, også findes udflugtsbåde der stort set alle har samme tur på programmet, nemlig rundt om halvøen. Her kommer man forbi det gamle skibsværft, der i dag bruges af de lokale fiskere, Kleopatras grotte, fosforgrotten osv. Fra havnen kan man også se byens vartegn, det store røde vandtårn der kunne rumme 120000 liter vand. Det er bygget i 1226 og fungerer i dag som museum. Overfor udflugtsbådene ved havnen ligger en stribe udendørs barer, her er der fuld fart på om aftenen med dunkende diskorytmer. Mellem havnen og den trafikerede hovedgaden ligger nogle små gågader med butikker der sælger guld & sølv, kopitøj, læder, tæpper og souvenirs. Byens sælgere er temmelig påtrængende og ikke sjældent funderer man over hvorfor man egentlig gider at bruge sin ferie på at sige nej i en uendelighed. Gågaderne når op til hovedgaden og på den anden side af den ligger byens bazarområde der gør sig bedst om fredagen når der er marked. Udvalget her er stort set det samme som i gågaderne, men det store frugt og grønt marked fylder dog det meste og giver bazaren er herlig stemning. Umiddelbart ved siden af markedet, lige ved den store hvide moské, ligger byens dolmusstation. Også hovedgaden er som nævnt fyldt med liv, på begge sider er der masser af forretninger, banker, tourbureauer osv.

For foden af halvøens vestlige side, lige hvor Kleopatra-stranden starter, finder man Damlatas-grotten, en mindre drypstensgrotte hvis fugtige luft skulle have en helbredende virkning på især astmapatienter. Her er åbent far 10.00-19.00. Har man et sammenpresset program kan grotten sagtens springes over, den er ikke særlig stor og temmelig turistet, ihvertfald de gange jeg var der. Selve halvøen er én stor attraktion, gamle osmannske huse ligger smukt på bjergskråningerne og øverst finder man borgen Iç Kule med den 6.5 km lange mur. Det er ikke fordi der er så meget tilbage af borgen, men et par bygninger og en gammel byzantinsk kirke fra 1100-tallet står stadig. Det var Alaedin Keykubat der byggede den lange mur og borgen, men allerede i omkring år 200 f.kr. opførte piraten Tryphon en fæstning på toppen af halvøen. Man siger at dette sted var det sidste der faldt da romerne under ledelse af Pompejus gik i kamp mod kystens pirater. Borgen ligger 250 meter over havet og man har en forrygende udsigt over Middelhavet, Alanya og ikke mindst de smukke Taurus-bjerge. Borgen har åbent fra 9.00-19.00. Alanya er præget af mange tyske turister, men slet ikke påvirket på samme måde som f.eks Side, hvor der bliver kigget langt efter en hvis man ikke taler tysk.

Byen har masser af restauranter med mad fra hele verden og i alle prislag. Et måltid på en almindelig restaurant koster ca. 60-80 kr., så Tyrkiet er ikke så billig som tidligere. Selvfølgelig kan det gøres meget billigere i de små lokale spisehuse, men vil man spise "europæisk" er det noget dyrere. McDonalds og Burger King findes naturligvis også her, men hvorfor ikke bare holde sig til den lækre lokale mad, det tyrkiske køkken bliver regnet for det 3. bedste i verden. Alanya er berømt for sit natteliv og ungdommen strømmer da også til byen i sommermånederne. Høj musik vælter ud af de neonoplyste barer, her er det lidt svært at tro man er i Tyrkiet. Det er det også når man ser prisniveauet på barer og diskoteker, man kommer nemt af med en formue. Alanya har et arkæologisk museum, det ligger lige ved rundkørslen hvor Kleopatra-stranden starter. Åbent fra 8.00-12.00 og fra 13.30-17.30. Byen er som nævnt ret stor og kan godt virke lidt beskidt, kaotisk og med voldsom trafik. Til gengæld kan man her indsnuse lidt lokal tyrkisk atmosfære, noget der efterhånden er en sjældenhed i områdets feriebyer. Alanya har mange mellemklassehoteller der som oftest er udsolgt i hele sommerperioden, men kommer man på lavbudget er der mange muligheder i de lokale kvarterer længst væk fra stranden. Banker, kontantautomater, internetcaféer og posthus findes naturligvis også i byen. Mod øst kommer området Obaköy og mod vest de nyere feriebyer Payallar, Avsallah, Koakli og Yesilköy der primært tiltrækker tyske turister.

AKTIVITETER/FORLYSTELSER I ALANYA:
Vandsport: Jetski, bananbåd, paragliding osv. findes på Kleopatra-stranden. Hamam: Findes der adskillige af i byen. Man kan som regel blive hentet på sit hotel og sat af samme sted år man er færdig. Waterplanet: 65000 m2 stort vandland med rutchebaner, bølger osv. Ligger ca. 30 km fra Alanya i retning mod Side. Dykning: Masser af udbydere på havnen, der kan også tages certifikat.

Udflugter

Dimçay:

En tur til floden Dimçay er en klassisk tur fra Alanya. For nogle år siden en fin oplevelse, men området er i dag temmelig overrendt og adskillige restauranter langs floden tilbyder massebespisnig af turister. Floden og bjergene er da stadig smukke, men i dag skal man altså noget længere væk for at opleve det som trak turister til området for 8-10 år siden. Undgå floden i weekenderne da tyrkerne selv elsker at holde picnic i området. Dimçay har sit udløb ca. 8 km fra Alanya mod øst og herfra kører man så ind i landet langs floden.

Manavgat, floden og Side:

Ca. 6 km nord for Side ligger byen Manavgat med floden af samme navn. En tur ned ad den er en klassisk udflugt fra sydkystens feriebyer, så flere tusinde turister går hver dag ombord i en af de mange både der sejler ud til Middelhavet. Her finder man en udemærket strand og ved udmundingen er der etableret flere dambrug som tiltrækker pelikaner og andre subtropiske fugle. Ellers er det om at holde øje med de små skildpadder der lever i floden, hvis vand selv i sommermånederne kun er 15°C, da det kommer oppe fra Taurus-bjergene. En stor kontrast til Middelhavets lune bølger. Fra Manavgat er det også muligt at sejle mod nord op mod bjergene, på et tidspunkt bliver strømmen dog for kraftig og man bliver nødt til at vende om. Strømmen kommer fra et par små vandfald som man kan køre op og kigge på, de er ikke særligt imponerende og området med souvenirbutikker og caféteria er i den grad overrendt. Manavgat by har marked hver mandag og det er en god oplevelse. udover de sædvanlige kopivarer, læder, smykker osv. sælges også frisk frugt og grønt, fetaost, honning og andre madvarer. I det hele taget er byen et fint sted at handle, priserne er generelt lavere end i Alanya og Side. Banker og kontantautomater findes også. Ca. 6 km syd for Manavgat ligger feriebyen Side. Her finder man masser af kulturelle seværdigheder, men det romerske teater der kunne rumme 15000 tilskuere og bygget i det 2. århundrede er højdepunktet. Her er åbent fra 9.00-17.00 og entréen er ca. 50 kr. Fra teatret og ind i landet findes et stort område med ruiner, omfattende basilika, byport og en søjleallé. Ved byporten ligger Side Museum på venstre hånd. Det er indrettet i de gamle romerske bade og er bestemt anbefalelsesværdigt. Her er åbent fra 8.00-17.00 og entrén er ca. 25 kr., børn halv pris.

Aspendos og Kursunlu vandfaldet: Disse to attraktioner ligger ikke umiddelbart ved siden af hinanden, men er en rigtig god udflugt der kombinerer kultur og natur på bedste vis. Ca. 40 km vest for Side ligger det romerske teater Aspendos der betragtes som det bedst bevarede teater i verden. Det er især pga. den intakte scenevæg at det imponerer. Aspendos er bygget i den romerske kejser Marcus Aurelius' regeringstid og kunne rumme 15000 tilskuere. Teatret blev restaureret after at Atatürk var på besøg, og han besluttede ligeledes at det skulle tages i brug igen. I dag bliver der således opført store værker som Romeo & Julie, Aida og Carmen. Der er gode parkeringsmuligheder og på området findes toilet og bod med forfriskninger. Entré ca. 50 kr., børn halv pris. Til højre for teatret er der skilte til et udkigspunkt hvorfra man har en fantastisk udsigt over teatret. Aspendos ligger ca. 4 km inde i landet fra hovedvejen mellem Alanya og Antalya, men umiddelbart efter man er drejet fra vejen vil man på højre hånd se en ejendommelig skæv bro. Den er fra Selsjukkisk tid, men blev senere restuareret af osmannerne. Fra Aspendos kan man køre ad hovedvejen mod Antalya. Ca. 12 km fra byen viser et skilt mod Kursunlu vandfaldet 7 km inde i landet. Der er gode parkeringsmuligheder ved området og efter at have betalt entré på ca. 10 kr (halv pris for børn) er der adgang til den forholdsvis store park. Skilte fører ned til parkens største attraktion, vandfaldet, men området er meget mere end det. Følg de afmærkede skilte rundt i parken hvor der flere steder er lavet små broer over den brusende flod. Der er masser af fisk og der skulle også være skildpadder, men dem så jeg ingen af. Naturen er vidunderlig smuk og parken er stor nok til at man længst væk fra indgangen føler sig lidt alene i verden. Undgå at komme i weekenderne, især om sødagen, da de lokale nyder deres fridage i parken. Et tip er at medbringe drikkevarer hjemmefra, en sodavand koster 15-20 kr. Er man til mere kultur og historie ligger ruinbyen Perge lige i nærheden.

Antalya:

Antalya er den vestlige middelhavskyst centrum. Ca. en million mennesker mener man at der bor i byen med forstæder og det gør Antalya til Tyrkiets 6. største by. Det mest spændende ved Antalya er så afgjort den gamle bydel Kaleiçi med den hyggelige havn. Området er fra Selsjukkernes tid mens mange af de gamle restaurerede huse stammer fra osmannsk tid. De smalle stræder med lokalt byliv giver Kaleiçi en charmerende stemning. Det kan absolut anbefales at købe et kort over den gamle bydel, de kringlede gader gør det svært at orientere sig. Kortet vil også være en god hjælp til at finde de attraktioner der er i området. F.eks. den knækkede minaret, Kesik Minare, der har haft en omskiftelig tilværelse. Det var oprindelig et romersk tempel fra det 2. århundrede men blev lavet om til kirke af byzantinerne i 6. århundrede. Ca. 100 år senere blev kirken ødelagt af araberne, men genopbygget som moské af selsjukkerne. Da Peter I af Cypern indtog Antalya blev moskéen nu til kirke igen, men ikke for lang tid, omkring 1500-tallet overtog osmannerne stedet og brugte det som moské. Som sådan fungerede det indtil 1896 hvor bygningerne blev ødelagt af en brand. I dag er der således kun ruiner tilbage, der er ikke adgang til området, men udefra har man et fint overblik. Kaleiçi har i sin tid været beskyttet af en bymur, men den er stort set væk, her og der ses dog tårne der har udgjort en del af byens forsvar. Den gamle byport, Hadrian-porten fra år 130, står endnu på hovedgaden Atatürk Caddesi. Mere spændende er der langs Cumhuriyet Caddesi, en anden hovedgade der omkranser Kaleiçi. Her finder man det gamle klokketårn og den 38 meter høje Yivli Minaret, byens vartegn, bygget af Sultan Alaeddin Keykubat. Lige overfor på den anden side af Cumhuriyet Caddesi ligger Antalyas bazar. Den er ikke særlig stor, men med den lange gågade ved siden af giver det udemærkede shoppingmuligheder. Fra Yivli Minareten kan man gå et par hundrede meter mod vest ad Cumhuriyet Caddesi. Her ligger en stor plads hvorfra man har en fantastisk udsigt over den gamle bydel og marinaen med de smukke bjerge i baggrunden. Marinaen er ganske lille, men meget idyllisk og her ligger udflugtsbådene parat hvis man skulle have lyst til en tur ud på havet. Går man fra den store plads på Cumhuriyet Caddesi et par hundrede meter mod vest finder man turistinformationen og det danske konsulat. Uden for Kaleiçi er Antalya som enhver anden storby med højhuse, larm, trafik og et intens byliv. Ønsker man at overnatte i Antalya ligger der de mest charmerende små pensioner i Kaleiçi, opført i de gamle restaurerede osmannske huse.

Pamukkale & Hierapolis:

Pamukkale er en unik naturoplevelse der kun kan ses få steder i verden. Kalk dannet af varme kilder skaber det fænomen der mest af alt ligner et snelandskab. Istaplignende formationer dannet af aflejret kalk får automatisk tankerne derhen. I tusindvis af år har det været kendt at en dukkert i de varme kilder havde en helbredende effekt, de rygter nåede helt til Rom som byggede Hierapolis år 190 f.kr. Højtstående embedsmænd og andre i det øvre hieraki strømmede til Hierapolis for at restituere sig og få bugt med bla. gigt som det kalkholdige vand skulle være særlig godt for. Byen har dækket et stort område, desværre er det meste ødelagt efter et jordskælv i 1300-tallet. Her og der kan man dog se flotte søjler og porte men det mest velbevarede er det smukke teater med plads til 12000 tilskuere. Det ligger lidt gemt bagved indgangen til Pamukkale Thermal men det kan kraftigt anbefales at tage turen de 200 meter op ad grusvejen, teatret er imponerende med velbevarede søjler og statuetter. Pamukkale har altid tiltrukket mennesker, i 1980'erne da Tyrkiet oplevede det store turistboom, så mange, at man frygtede at området helt ville forsvinde pga. slid og tankeløshed fra myndigheder og turister. I dag er området sat på UNESCO's liste over bevaringsværdig natur og der er således kun adgang til et meget lille stykke af Pamukkale. Man kan ikke længere bade i de originale bassiner, to kunstige er konstrueret og indgangen til dem er ved Pamukkale Thermal lige ved busholdepladsen. Entré ca. 80 kr. Umiddelbart ved siden af Pamukkale Thermal ligger et museum med genstande fra Hierapolis, åbent dagligt fra 8.30-12.30 og 13.30-19.00. Går man forbi museet kommer man så til at lille afmærket stykke hvor man kommer ganske tæt på de flotte kalkaflejringer. Skoene skal af og ønsker man at soppe i de kunstige bassiner skal man passe på det glatte underlag. Et skilt siger at der ikke må fotograferes, men det ser ikke ude til at blive håndhævet. Entré til Pamukkale & Hierapolis ca. 35 kr. Husk godt med vand og en hat til at beskytte hovedet, der er kun få steder med skygge.

Transport

Til korte ture er dolmus det nemmeste og billigste transportmiddel. Man venter sjældent mere end et minut eller to før der kommer en dyttende dolmus. Man betaler når man stiger ind og råber stop når man skal af. En tur inde for byområdet koster ca. 7 kr. Dolmus i Alanya er ikke helt så organiseret som i andre tyrkiske byer, det kan være svært at se den præcise rute. Men bor man langs kysten kan man være sikker på at langt de fleste dolmus har retning mod centrum. Skal man længere væk anbefales det at tage en taxi. I Alanya ligger adskillige tourarrangører, det kan ofte være en god idé at sammenligne pris og indhold flere steder før man beslutter sig. Også disse steder er det muligt at prutte om prisen. Man kan også leje en bil hvilket er at anbefale, men vær opmærksom på at vejene omkring Alanya ikke er lige gode alle steder. Husk i øvrigt at have forsikringerne i orden hvis du lejer bil! Fra Alanya er der bus til bla. Manavgat, Antalya og Konya.


Strandene

Strandene omkring Alanya er ganske udemærkede, men lejer man en bil kan man sagtens finde nogle dejlige strande og bugter med krystalklart vand som f.eks Ulas Beach ca. 5 km vest for Alanya. Her koster det dog penge at komme ind men stranden er at fint alternativ til bystrandene.

Vejret

Klimaet på Tyrkiets sydkyst kan være uudholdeligt for os danskere, dagtemperaturer i sommermånederne på omkring 40° er ikke ualmindeligt. Dertil kommer at det til tider er meget fugtigt i området omkring Antalya/Alanya. Højeste gennemsnitlige temperaturer og soltimer: